Herlufsholms fantasybogmesse 2015 - Del 2

Dag 2 - Før messen

 

KAT! photoshoot

Pernille og Jeg vågnede da vores vækkeure ringede og blev liggende et par minutter under de varme dyner, før vi stod op for at gøre os klar. Carina havde ikke været i stand til at få fri fra arbejde og var taget af sted tidligere. 

Da vi begge var ved at være færdige med at udrydde morgenhåret, kom Carinas smukke røde hankat ind for at besøge os.

Hvad sker der når to forfattere er nødt til at undvære deres egne katte i en weekend? Der gik photoshoot i den og den stakkels hankat måtte pænt finde sig i at vi gik i gang med at tage billeder af ham. Det var så næsten de eneste billeder jeg fik taget den weekend, selvom jeg havde sat mig for at jeg skulle have taget flere billeder i år. Det gjorde jeg så også … af en meget smuk stor rød kat.

Et af de fine billeder Pernille tog.

Kaffe, grimasser og af sted til messen igen

Carina kom hjem fra arbejde og vi fik drukket et par kopper kaffe (som jeg virkelig trængte til), mens Carina og Pernille tog nogle billeder. De er nu i besiddelse af en del grimme billeder af mig, hvor jeg laver grimasser. 

Vi fik pakket vores ting sammen og læssede dem ud i bilen sammen med os selv. Så gik turen tilbage til Herlufsholm og sidste dag af Fantasybogmessen. Snakken gik som altid. Utroligt jeg har nogen stemme efterfølgende. 

Jeg opdagede at jeg havde glemt min mobiloplader (typisk mig), men tog det ikke så tungt fordi jeg havde en ekstra hjemme. Denne gang glemte jeg i det mindste ikke min stok, som jeg faktisk skal bruge.

Dag 2 – Ankomst på messen

Rør slangen.

Vi nåede igen sikkert frem til messen, fik betalt os ind og satte direkte kurs mod den gamle spisesal. Martin Vinther-Madsen skulle på scenen for at fortælle om sin bog ’Slangestenen’ og vi havde hørt rygter om at han havde en ægte slange med. Jeg har i mange år haft en svaghed for slanger og vil gerne eje en selv. Jeg prøver stadig at overtale min kæreste til at det er en god ide at jeg får en Californisk kongesnog. 

Det var et spændende foredrag og vi fik efterfølgende muligheden for at røre ved slangen (en albino kornsnog) og jeg stillede lidt spørgsmål. 

Til dem der aldrig har rørt en slange kan jeg fortælle at de er helt fantastiske at røre ved. Silkebløde og glatte.

Et af de få billeder jeg fik taget.

Hurtig ryge/spisepause og et stramt program.

Efter slangeklapning havde vi lige en halv time til at ryge og spise, før Haidi Wigger Klaris skulle på scenen for at blive interviewet om hendes bog 'Dæmonherskerens arving' (Argh! Jeg har helt glemt at fortælle, at Haidi fik det andet bind af sin serie i gave om lørdagen). 

Vi lynspiste, spildte cola og nåede igen ind i den gamle spisesal for at lytte til Haidi. 

Vores program for søndagen var ret stramt, for efter Haidi ville vi igen kun have en halv time før Nanna Foss skulle på scenen. Haidi gjorde det godt på scenen og efterfølgende blev der snakket mere i krogene. Vi snakker som sagt en del. 

Det var så vidt jeg husker også omkring dette tidspunkt at jeg fik lusket mig til en fin rævevand, eller jeg spurgte selvfølgelig pænt om jeg måtte få en. Fremover er det min drikkedunk på arbejdet. 

Rævevanden

Fyldt op og lidt længere pause i det stramme program.

Da Nanna Foss gik på scenen blev der straks fyldt op og vi holdt os lidt i baggrunden for ikke at tage pladser fra alle dem der kom for at lytte til hende. Hendes nyeste roman 'Geminiderne' udkom på messen (endnu en bog jeg glæder mig til at læse – som sagt evigt voksende TBR-liste). Da Nanna var færdig på scenen havde vi en lidt længere pause i det stramme program på en time og et kvarter. Denne pause blev brugt på det sædvanlige: Snak, rygepause, tissepause osv. Jeg var ganske imponeret over at jeg endnu ikke havde gjort noget overvældende pinligt (så vidt jeg ved) og fik både snakket med Martin Vinther-Madsen, Christina Bonde og signerede nogle flere bøger, mens jeg luskede mig til signaturer fra andre. Blandt andet var jeg lige inde og købe Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl’s 'Mørkets søn' og få den signeret.

Programmet klumper sig sammen igen.

Derefter skulle Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl på scenen i Festsalen, hvilket vi var inde og lytte til, fulgt af en hurtigt tilbagetur til den gamle spisesal, hvor Michael Kamp skulle på scenen for at fortælle om sin nye bogserie ’Nekromathias’. Jeg er altid vældig glad for mit tredje ben (stokken) når vi er på Herlufsholm, for vi fare en del omkring.

Farvel, bogshopping, den bedste gave og på tur med små forlagsmedarbejdere.

Efter Michaels foredrag var vi henne og få signeret 'Nekromathias' hos ham, fulgt af en gang Bogshopping på Tellerups stand og vi snakkede og hyggede. Små forlagsmedarbejdere dukkede op med drabelige sår og ekstra øjne. De så så virkelige ud at jeg næsten fik det skidt. 

Det var på dette tidspunkt at min forlagschef spurgte om jeg ville have det store banner med Dominic. Stativet som holdt banneret var ikke helt godt, så Dominic (den oprører) var ikke længere så god til at blive stående ordentlig på sin plads. Meget typisk ham.

Jeg har virkelig haft et godt øje til det banner siden jeg så det første gang og blev ovenud lykkelig. Jeg ville bestemt gerne have det!

Mens min forlagschef løslod Dominic fra det defekte stativ blev jeg highjacked af små forlagsmedarbejdere og vi tog en tur rundt for at kigge efter Herlufsholmsvåbenskjold.  Da vi nåede tilbage til den gamle festsal havde min forlagschef fået befriet Dominic fra det vakkelvorne stativ og mine skrivebuddies ventede en smule utålmodigt på mig. 

Hurtigt fik jeg sagt farvel og krammet til højre og venstre og kunne forlade messen med Dominic i fuld størrelse og en masse nye bøger. Fuldstændig proppet med indtryk og min energi kørte vist på nødreserverne.

Dag 2 – Efter messen

Hjemturen (Tosserne på vejen igen)

Vi fik proppet os ind i bilen sammen med alle vores nye bøger og satte kurs mod Tosse 3’s hjem, så vi kunne sætte hende af og jeg kunne få min oplader. Dette blev gjort og der blev sagt farvel og uddelt krammere. GPS’en blev indstillet (nogenlunde) på opsamlingsstedet før to tosser vendte snuden hjemad. Snakken gik stadig, mens mørket sænkede sig udenfor. Jeg viftede med brobizz igen og vi forlod Sjælland og fortsatte mod det sted jeg skulle sættes af. Vi nåede frem til opsamlingsstedet og jeg blev sat af og samlet op af min kæreste.

Pizza, bøger og hvor skal jeg gøre af min fantasimand?

Jeg nåede sikkert hjem efter en tur forbi pizzamanden, så jeg kunne få noget aftensmad. Vores to katte og hunden modtog mig med blandet glæde (den ene kat var vist en smule sur på mig fordi jeg havde været væk). Jeg fik spist pizza, sat de fleste af mine nye bøger på plads på min overbebyrdede bogreolog indledte en diskussion med kæresten om hvor min fantasimand skal hænges op henne. Mit første forslag var stuen, men det virkede kæresten ikke specielt begejstret for (jeg syntes da jeg var sød ikke at forslå soveværelset) men det ender med at jeg nok må ofre en reol på kontoret for at få plads til Dominic, for op skal han. Reolen er heller ikke det store tab. Den er bare fyldt med kogebøger, gamle kærlighedsromaner jeg ikke læser og rod.

Jeg gik træt i seng. Fuldstændig mættet med indtryk efter en fantastisk weekend.

 

Dagens rov

Det er så afslutningen på min fortælling om Herlufsholm Fantasybogmesse. Næste messe: Bogforum. Jeg glæder mig allerede.

Herlufsholms Fantasybogmesse 2015 - Del 1

Efter lang tids stilhed på bloggen er jeg tilbage. Mine arme er stadig ikke tip top (sådan går det, når man ikke har muligheden for at melde sig syg i den tid det vil tage for dem at komme sig), men jeg var simpelthen nødt til at skrive om Herlufsholms fantasybogmesse, som blev afholdt i weekenden (17 – 18 oktober 2015). Da jeg for øjeblikket er mellem romaner (nærmere betegnet i gang med at planlægge mit næste projekt og samle mod til at skrive det, fordi de væsner jeg har tænkt mig at skrive om, skræmmer livet af mig) tænkte jeg at det absolut var på tide at genoplive bloggen.Der er meget at fortælle, så indlæggene om weekenden kommer i to dele. 

I år var jeg ikke på programmet, så det var bare en ren fornøjelsestur.

Ikke desto mindre ender det altid med at jeg aldrig helt når at få hilst på alle dem jeg vil hilse på eller snakket nok med dem jeg får hilst på. Det var dog en fantastisk weekend som altid.

Lørdag

Dag 1 – Før messen

At begrænse sig.

Hele ugen op til weekenden gik jeg og var enormt spændt på weekenden (jeg kunne ikke engang fokusere på min planlægning af skriveprojekt) og endte med at sidde med min yndlingsoverspringshandling. Lave sjove negle.

Udover at det er en weekend i fantasyens tegn er det også et af de få tidspunkter om året hvor jeg mødes med mine skrivebuddies (Pernille Eybye, Carina Evytt og Anika Eibe) face to face og det er altid en udsøgt fornøjelse.

Hvert år går jeg i gang med at pakke med den forudsætning at jeg dette år skal begrænse mig. Øhm … ja, jeg syntes også jeg havde begrænset mig i år, indtil alt (luftmadras, dyne & pude, værtindegave, kage, tøj og toiletsager) var pakket sammen. Igen måtte jeg erkende at jeg bare ikke er god til at begrænse mig.

Ikke desto mindre fik jeg samlet alt mit crap sammen (min chauffør løftede vist et øjenbryn eller to, da jeg læssede ind i bilen og jeg glemte endda hatten) og blev kørt til det opsamlingssted hvor jeg skulle mødes med min første skrivebuddie (også kendt som T.O.S.S.E nr. 1 Totalt.Oversej.Speedskrivende.Super.Exceptionel).

To Tosser på vejen.

Min skrivebuddie dukkede op (kun med 7 minutters forsinkelse så vidt jeg husker), vi fik provianteret og gik i gang med at indstille GPS til vores næste mål (T.O.S.S.E nr. 3), hvilket viste sig at være lidt af en udfordring fordi vi begge havde glemt hendes adresse. Vi fik dog indstillet til den adresse vi mente var den rigtige og var på vejen, hvor jeg sendte en sms til hende for at fortælle vi blev lidt forsinket og i en let tone spurgte hvad adressen nu lige var. Jeg viftede med brobizz og vi var på Sjælland.

Turen gik hurtigt, som den altid gør fordi vi hyggesnakker om alt mellem himmel og jord på vejen.

Ankomst hos Tosse 3 (hvor er tosse 4?)

Vi nåede sikkert frem til tosse 3 og undrede os over at vi ikke kunne se tosse 4’s bil. Hun plejer ellers altid at ankomme før os på grund af vores tendens til at blive en smule forsinkede. Hun var til vores overraskelse ikke ankommet endnu. O.o

Vi gik derfor i gang med at få flyttet alt vores bagage ind i huset, fik en større rundvisning end vi havde fået tidligere, afleverede værtindegave og satte os til at snakke. Det føltes ikke som om der gik længe inden Tosse 4 ankom. Det viste sig at vi vist havde haft lidt rodet planlægning. Vups.

Ikke desto mindre var vi nu alle samlet. Lidt hurtigt fik vi udvekslet gaver. Jeg fik Anikas nyeste udgivelse: Den 4 bog om satan - Tvisten, som absolut kan anbefales.  Så var det tid til at komme af sted ... efter der lige var blevet tisset af.Vi pakkede os ind i en bil (jeg sad med en buket til Tellerup, som muligvis var endt med at blive en smule større end jeg oprindeligt havde planlagt) og var klar til at tage videre til Herlufsholms fantasybogmesse.

Dag 1 – messen

Ankomst

Vi ankom til messen og jeg fik lidt hjælp til at bære buketten, da jeg lige skulle nå at ryge på vejen ind og det ville være lidt problematisk med en buket i den ene hånd og stokken i den anden. Mine skrivebuddies er virkelig de mest vidunderlige hjælpsomme mennesker. Vi stod i en smule kø da vi skulle ind, men fik betalt og så var vi klar til at indtage messen … efter jeg lige havde fået tisset af. Jeg har virkelig en egernblære og jeg havde drukket en cola før vi kørte fra tosse 3. 

Jeg fik igen lov til at bære buketten (selvom den var fra os alle fire, så mente de andre at jeg skulle overrække den, fordi jeg havde lavet den og var kommet på ideen). Vi banede os vej hen til Tellerups stand i den gamle spisesal, hvor jeg overrakte buketten til vores redaktør og fortalte at blomsterne hedder ’Rævehaler’. Hun blev heldigvis glad for den og vi fik straks overrakt Tellerups nye fine badges og nøglesnore.

Flyvsk og forvirret og vildt begejstret

Når jeg er på messe føler jeg mig altid fuldstændig rundt på gulvet, uanset om jeg skal på scenen eller ej (så er jeg bare sådan lidt skrækslagen). Jeg er introvert og indvendig ret genert, men jeg har også en tendens til at suge andres følelse til mig. Hvis jeg træder ind i et rum hvor nogen er vred kan jeg ofte mærke det med det samme og det påvirker mit eget humør. Når jeg så er på en messe er der så fyldt med spændte, glade mennesker at jeg simpelthen har det som om jeg får overload af den slags følelser og svæver nærmest rundt på en meget luftig sky. Jeg bliver lettere forvirret og mit sociale filter crasher, fordi det er som at skulle holde øje med 10 kendarer, når det skal sørge for at jeg ikke gør noget pinligt (Reference til DragonLance, hvis man ikke ved hvad en kendar er). Mine skrivebuddies er ofte gode til at give det overbebyrdede filter hjælp.

Jeg behøver nok ikke at fortælle at jeg for det meste føler mig fuldstændig drænet for energi efter sådan en weekend.

Videre til næste punkt, et lidt stramt program og mit overbebyrdede sociale filter.

Pernille og jeg ville gerne se Line Kyed Knudsens foredrag, så vi skyndte os ind i Festsalen og satte os til rette for at lytte med. Da foredraget var slut skyndte Pernille sig tilbage til den gamle spisesal for at se Jon Rex Laugen på scenen, men jeg skulle lige have købt ’Hvidt støv’ og have den signeret af Line Kyed Knudsen inden jeg også ville skynde mig ind for at se Jon. Mens jeg stod i kø var der pludselig en smilende pige som nærmede sig med Revolution i hånden og spurgte om jeg ville signere den.

Som tidligere fortalt er jeg sådan lidt rundt på gulvet til messerne, men jeg signerede den med glæde før jeg nåede frem i køen og fik signeret mit eksemplar af 'Hvidt støv'.

Derefter skulle jeg lige på toilettet (egernblæren), mens jeg havde hovedet fyldt med bekymring for om jeg nu havde fået stavet navnet rigtig da jeg signerede, om jeg kom alt for sent til Jons interview osv. Jeg fik tisset af og tilføjet bekymringen: Har jeg toiletpapir siddende fast et sted hvor det ikke skal sidde?

Det var så på dette tidspunkt at Kenneth Bøgh Andersen passerede mig på vej til toilettet og mit overbebyrdede filter ikke nåede at stoppe mig, for jeg råbte: ”Hej Kenneth!” og løftede muligvis også hånden til en vinken. Han stoppede halvvejs inde på toilettet og kiggede på mig. Det var så her at mit filter igen dukkede op, mens det råbte (NEJ, det gør man ikke! Ikke antaste forfattere der er på vej på toilettet! Sig noget smart!). Derfor fulgte jeg op på mit indledende ”Hej Kenneth!” ved at sige: ”For du hedder da Kenneth, ikke?” Han kiggede (tror jeg nok) forundret på mig. Det er så her min hjerne gik helt i sort, for jeg husker ikke om jeg sagde mere eller bare stak af. Der er en chance for det sidste. UNDSKYLD, Kenneth Bøgh Andersen!

Jeg nåede ind til Jon Rex Laugens interview og forsøgte at luske pænt ind på en plads.

Lynspisning og rygning og mere snak

Efter Jons interview havde vi lige en halv time, hvor vi hurtigt fik noget at spise og fik røget (3 af os) og jeg fik meget beklemt fortalt mine skrivebuddies om mit sammenstød med Kenneth Bøgh Andersen. Det er takket være dem at jeg deler historien, fordi de syntes det var hylende skægt. Derefter var vi inde for at snakke en smule mere og det var vist nok på dette tidspunkt at vi fik taget et fællesbillede med flere af de andre Tellerupforfattere og vores redaktør, før vi igen satte os til rette i den gamle spisesal for at høre Chad Corrie fortælle om Portalen til afgrunden, som lige er udkommet hos Tellerup. Efter det var vi henne og få bogen signeret hos ham. Jeg signerede vist også et par bøger mere.

Hurtigt hej til Tellerups fantastiske fanklub

Det var først på dette tidspunkt at vi alle nåede hen til Tellerups fanklub, som havde en book-talk-lounge i den nye spisesal. Der blev uddelt flere krammere og snakket (ikke nær nok) og jeg fik anbefalet endnu en bog til min evigt voksende TBR-liste. Derefter fik vi lusket os ind til noget kaffe, snakken gik, jeg fik et grineflip (muligvis fordi jeg var nervøs for at Kenneth Bøgh Andersen skulle dukke op og genkende hende den sære) og så var messen pludselig slut for den dag. Dagen var gået alt for hurtigt.

Dag 1 – Efter messen

Tosserne skal fodres og jeg var usynlig i natten.

Mine skrivebuddies og jeg, pakkede os igen ind i bilen og kørte til vores stam-fodringssted, som vi plejer at spise på når der bliver afholdt fantasybogmesse. Snakken gik som altid, mens vi fik lækker italiensk mad og som altid blev vi alle sammen propmætte. Efter maden gik vi alle tilbage til bilen og Pernille blev ganske bekymret for at jeg skulle få måsen kørt af, af en bil der kørte ind på parkeringspladsen, fordi jeg går så mørkt klædt. Dette fik Carina til at give mig en af sine meget fine refleksbamser, en meget fin lille ugle, som nu hænger på min læderjakke.

Snak, fordeling af gaver og sønderjysk æblekage.

Derefter gik turen tilbage til Tosse 3 og vi satte os alle til rette og snakkede videre efter Pernille og jeg med meget støj havde pustet vores luftmadrasser op. Jeg havde medbragt en sønderjysk æblekage, som der blev smagt på (efter jeg havde advaret om at man ikke skulle spise de kanelstænger jeg havde stukket i den, fordi jeg var løbet tør for stødt kanel). Tiden gik igen alt for stærkt og pludselig blev det tid til at Anika skulle vende snuden hjemad. Vi fik sagt farvel og krammet og Carina, Pernille og jeg fortsatte snakken til kl. 1 om natten, før vi besluttede at det var på tide at gå i seng, så vi kunne være friske til endnu en messedag om søndagen.

Dagens rov

Fortsætter i del 2 ...