fredag den 1. maj 2015

De værste scener

Efter lang tids stilhed er jeg tilbage igen ... sådan da. 
Armene er stadig ikke gode og jeg er lidt nervøs for at jeg har skadet dem permanent. Efter en del lægebesøg i starten af året, hvor diagnosen blev ændret til Tennisalbuer (ja, jeg gør ikke noget halvt) og måneder med aflastning og øvelser som ikke virkede overvældende, besluttede jeg at vende tilbage til arbejdet (så jeg stadig havde et) og derfor spare jeg armene til det og skriveriet.
Der er ellers utallige indlæg jeg gerne ville have skrevet og bør få skrevet, men tja ... arbejde og skriv først.

Ikke desto mindre besluttede jeg at starte op igen med et lille indlæg om det jeg anser for at være de værste scener at skrive. Sexscener (Eller som jeg plejer at kalde dem: Argh-scener)
Årsagen til at jeg følte mig motiveret til at skrive et indlæg om det er fordi jeg netop har skrevet en Argh-scene.

Hvorfor jeg hader at skrive dem

Dette har jeg tænkt en del over. Hvorfor har jeg ikke noget imod at skrive kampscener, men føler jeg er ved at dø, når jeg skal skrive Argh-scener? Jeg er nået frem til, at det er fordi Argh-scener siger utrolig meget om de personligheder man skriver om og jeg føler mig som en lurer når jeg skal underbygge deres personligheder på den måde (desuden er det virkelig svært at sætte sig i en fyrs sted under en Argh-scene, for jeg er trods alt en pige og mangler visse dele). Kamp er en ting, men sex er en ganske anden og af en eller anden grund føler jeg det er grænseoverskridende at lure på mine personligheder, når de dyrker sex. Jeg rødmer over hele hovedet, føler trang til at fnise og overvejer seriøst om det ikke bare ville være lettere at dræbe personlighederne, før de får noget.

Dæmondræberen

Hvis man har læst Dæmondræberen (især bind 2) ved man at der er en ret stor sexscene (og at Dominic desuden er ret let på tråden). Jeg overvejede flere gang, hvorfor jeg ikke bare havde udstyret ham med et kysthedsbælte, men som jeg nævnte tidligere har det noget at gøre med personlighed og Dominic ville bare ikke være Dominic, hvis der ikke var nogle Argh-scener. Den største var i bind 2 og det tog mig ca. to uger at skrive den, fordi jeg kun skrev et par linjer hver dag (stoppede hver gang jeg begyndte at rødme eller fnise). Jeg havde lidt håbet, at jeg ville undgå at skrive Argh-scener i det nye projekt, men nope. Min research overbeviste mig desværre om, at mine nye væsner ikke vil leve i cølibat.

Den seneste Argh-scene

I sidste uge fik min nye mandlige hovedperson pludselig et øhm ... teltrejsningproblem, fordi han går med en form for kilt og jeg begyndte at overveje hvordan jeg skulle løse det problem, for jeg gad ikke skrive om det igen og igen. Jeg overvejede at give ham bukser på i stedet, men jeg kan godt lide kilten, fordi den passer godt til universet. Og så læste jeg fremad på min afsnitsoversigt og fandt ud af, at jeg allerede havde planlagt at han fik "trykket" lettet i det næste kapitel. Der står følgende i afsnitsoversigten (Argh-sexscene!).
Denne gang besluttede jeg mig for at prøve en anden taktik og skrive scenen i hånden først. Det gik faktisk bedre (selvom jeg som altid blev knaldrød i hovedet og havde lyst til at dø et par gange eller ti). Så blev det tid til at skrive det ind på computeren og det var værre. Lyden af mine fingre, som klapre mod tasterne minder mig om lyden af fingre, som klikker på et vindue (lurer) og jeg prøvede at lette ubehaget ved skrive nogle passager med lukkede øjne og skrive min egne personlige tanker ind undervejs med fremhævet tekst. Her er et par stykker (som nu er slettet fra den færdige scene): 
"Argh! Hedder det en bule, når det er under en kilt eller er det nærmere ...? Argh! Hjælp!" 
"Just kill me now!"
"Nej, jeg vil ikke mere." 
"Hvorfor, hvorfor udsætter du dig selv for det her?"
"No, no, no, NO, NO, NO!"
"Hvordan ...? Skriv det nu bare for helvede!"
"Tag, dig sammen. Hvor gammel er du?"

Jeg har engang hørt en orgasme omtalt som 'den lille død' og jeg tror helt sikkert at jeg er ved at dø og kommer i Helvede, når mine personligheder skal have en orgasme. Næste gang kastrerer jeg alle mine hovedpersoner på forhånd ... måske ... kan tænkes ... suk, nej det kan jeg alligevel ikke nænne og så skal jeg jo også til at forklare i teksten, hvorfor de alle er kastreret.

Ekstra note: Mens jeg skrev på dette indlæg fik jeg betalæsning tilbage fra den ene skrivebuddie, som påstår at man ikke kan mærke på teksten, at jeg sad og var ved at rødme og fnise mig selv ihjel mens jeg skrev den. Jubii