Sidste cover til Dæmondræberen

Er som sagt lidt bagefter med mine blogindlæg ... der sker bare så meget. Før jeg nåede at skrive færdig om Bogforum blev coveret til Revolution - Dæmondræberen #3 offentliggjort. Derover har jeg senehindeskedebetændelse (fucking langt navn, når alt der betyder noget er at det gør skide ondt) i begge arme, så mit skriveri er rationeret (Argh!) i kampen for at kunne fungere på hverdagsjobbet. Men vil langt hellere fokusere på det positive ...

Cover til Revolution - Dæmondræberen #3

Endnu engang har Mette Breth bragt det billede jeg havde i hovedet til live og jeg kan nærmest ikke takke hende nok for det fantastiske arbejde og fordi hun tålmodigt fulgte mine krav og opfyldte mine ønsker.

Begyndelsen og jagten på det sidste billede

Jeg fandt faktisk allerede den person jeg ønskede på coveret, da jeg jagtede en person til Udvalgt. Havde en lille Dominic i baghovedet, som hoppede op og ned og holdt på at det skulle være hende. Hun var Tia (Syranthia)! 
Derfor gik det bare ud på at finde hende igen og derefter finde et billede, hvor hun var iført nogenlunde det rigtige tøj og placeret rigtigt. Absolut ikke let og det er altså mere sjovt at glo på mænd end på damer (Give me hunks not honeys). Jeg endte dog med at finde nogle billeder, som jeg håbede kunne fungere, skrev hvad jeg gerne ville have gjort ved et af dem og så var det op til Mette.

Lidt af en bitch

Jeg føler mig altid som lidt af en bitch, når coveret er ved at blive skabt og jeg følger skitserne undervejs. Jeg har et klart billede i hovedet og jeg ved hvordan jeg gerne vil have det til at se ud. Hvad personen skal sidde på, hvilken farve baggrunden skal have, hvordan vingerne skal være osv. Selvom jeg prøver at skrive på en høflig måde, hvordan jeg gerne vil have det og hvorfor, så føler jeg mig alligevel som en lille hystade ... eller måske bare prinsessen fra Klodshans - "Duer ikke, af med hovedet!" Fulgt af et hvæs.

Slutresultatet

På trods af min bitchperiode kunne jeg ikke være mere lykkelig for det endelige resultat. Jeg føler virkelig at dette cover er en værdig afslutning på serien. Den eneste kvindelige jeg-fortæller fik det sidste cover.

Cover af Mette Breth

Bogforum 2014 - del 3

Ja, jeg ved det ... mange dele i årets indlæg om Bogforum, men dette bliver et af de lange og afslutningen på fortællingen om Bogforum. Jeg har så mange andre ting jeg gerne vil skrive om - offentliggørelsen af coveret til Revolution - Dæmondræberen #3, ideer jeg arbejder på, soundtracks til Udvalgt - Dæmondræberen #2, osv.
Så nu får I fortællingen om resten af Lørdagen på Bogforum og søndagen i en kør.

Lørdag - fortsat.

Efter signeringen

Pernille og jeg har efterfølgende diskuteret, hvad vi egentlig havde gang i efter jeg signerede. Som jeg skrev i sidste indlæg, så føltes min hjerne ret blæst og Pernille var ved at forberede sig mentalt til hun skulle på Børnescenen og fortælle om Merlin og efterfølgende signere bøger. Vores hukommelser er ret plettede, men vi er begge overbevist om at vi fræsede mod udgangen, så jeg kunne ryge en cigaret (kan huske det, fordi vi hilste på nogen, på vejen ind igen). Vi var nede for at aflure Carina Evytt og Anika Eibe i Læs for Livets stand (Vi skulle stå der om søndagen, så vi håbede vist at opfange et par tricks) Derefter gik turen til Børnescenen, så Pernille kunne klargøre sig til sin tur på scenen. Jeg bliver gerne beroliget af at snakke eller folk snakker til mig, så jeg prøvede det samme til Pernille, mens jeg holdt diverse ting for hende (vandglas, papirer, Merlinbøger) og hun fik sluttet sin computer til en storskærm. Fra mit synspunkt gik tiden hurtigt og så skulle hun på scenen.

Pernille Eybye på scenen for at fortælle om Merlin.

Jeg har vist allerede nævnt, at jeg er vild med Merlin (sidder faktisk og er igang med at læse ham for øjeblikket). Jeg simpelthen elsker alt fra teksten til de fantastiske illustrationer. Pernille stod på scenen og fortalte om Merlin, mens en del af pladserne blev optaget foran scenen. Jeg syntes hun gjorde det fantastisk. Var især vild med, da hun læste op fra Merlinbøgerne. 

Billedet er taget af Anika Eibe

Carina og Anikas tjans i Læs for Livets stand var overstået og de sluttede sig til mig, så vi sammen kunne lytte til Pernille. Jeg var dybt imponeret, da hun let og elegant klarede sig gennem nogle lydproblemer (jeg var nok gået i panik, hvis det var set for mig) og så var tiden pludselig gået og hun gik ned fra scenen og fik en snak med nogle (muligvis kommende fans af Merlin) af lytterne, mens vi andre fik styr på hendes ting. Derefter skulle hun ned på Tellerups stand og signere bøger. Jeg blev i nærheden for at holde hende med selskab, hvis det blev nødvendigt, indtil min redaktør hidkaldte mig til baglokalet ved Tellerups stand.

Billedet er fra Tellerups fbside

Forfatterlounge hos Tellerup

Allerede før Bogforum modtog jeg en enormt fin sort kuvert, som indeholdt en fantastisk flot nøglesnor (overvejede at tilbyde min førstefødte som tak ... elsker simpelthen den nøglesnor) og en indbydelse til forfatterlounge ved Tellerups stand. Da jeg var sikker på at Pernille var beskæftiget bevægede jeg mig derfor ind i baglokalet. 
Det var enormt hyggeligt at møde andre Tellerup forfattere og få en snak med dem, et glas bobler, chips (som jeg tog godt for mig af) + KAGE! Jeg elsker kage! 
Simpelthen et fantastisk initiativ fra Tellerups side. Det var enormt hyggeligt og jeg fik endda lavet en fin lille tegning af Tatiana Goldberg i mit eksemplar af hendes Anima. Der blev snakket lidt frem og tilbage og så var klokken pludselig ved at være mange og vi (Tosserne) besluttede os for at sætte kurs mod vores hotel, så vi kunne få noget aftensmad.

Indlogeret på hotellet og hyggesnak og sengetid

Vi nåede sikkert frem til hotellet. Det var det samme, som vi har boet på de sidste par år, men i år havde det fået nyt navn og et nyt look. vi muggede lidt over at der ikke længere var gratis kaffe, men derudover var det fint. Efter vi havde moslet baggagen op på værelserne begav vi os til resturanten og fik noget at spise. Så vidt jeg husker fik jeg noget med laks. Maden var god, men det bedste er nu engang selskabet. Det er simpelthen så hyggeligt at snakke sammen og vi løber aldrig tør for samtaleemner. Da vi var færdige med maden gik vi op til et af værelserne og fortsatte snakken. Derudover modtog tre af os også hver et sæt fantastiske Merlinbøger. Elsker dem som sagt. Snakken fortsatte indtil vi alle var trætte og besluttede at kravle i seng, så vi kunne være friske dagen efter.
Jeg bor ude på landet, så jeg havde lidt svært ved at falde i søvn på grund af larmen. På et tidspunkt overvejede jeg kraftigt at springe hen til vinduet, åbne det og råbe som en meget gnaven dame af alle naboerne, men til sidst endte jeg med at falde i søvn.

Søndag

Godmorgen

Pernille og jeg var forholdsvis tidligt oppe og gjorde os klar, før vi gik ind for at banke på hos de to andre tosser, så vi kunne få noget morgenmad, pakke det sidste, tjekke ud og vende tilbage til Bogforum. Vi nød en dejligt morgenmads buffet, hvor der endda var de dersens bitte små pakker med marmelade. Gennem mine mange indlæggelser på sygehuset blev jeg ret vild med de små tingester. Da maden var spist, det sidste pakket og vi havde tjekket ud begav vi os mod Bellacenteret igen.

Billedet er fra Tellerups fbside

Carina Evytt signerer sin nye roman Den Fredsløse

Vi nåede godt frem og kort efter skulle Carina Evytt sætte sig til bordet, for at signere sin nye roman Den Fredsløse. Det er simpelthen en sindssyg smuk bog og efter min mening matcher coveret indholdet. Mens hun signerede blev der vist nok snakket mere. Jeg var ved at blive nervøs for mit kommende gig i Læs for Livets stand, så igen er min hukommelse en anelse hullet.

Tomboladuller (sælgere eller gamblere)

Billedet er taget af Anika Eibe

Da det blev tid bevægede Pernille og jeg os ned til Læs for Livets stand, blev sat ind i systemet og gjorde os klar til at sælge lodder. Ingen af os er den udfarende højtråbende "Køb lodder, Køb lodder!" type, men hvis nogen kiggede på mig bare et øjeblik for længe og smilede, så forsøgte jeg at sælge dem lodder. Jeg overvejede kraftigt om mit sortgrønne hår skræmte dem væk, for vi var vist ikke så gode til det. Mens vi stod og var dårlige sælgere fik vi dog øje på trøstepræmierne, som bla. var nogle fantastiske magneter, som vi begge var ret varme på. I de sidste ti minutter af vores tid forvandlede vi os derfor til gamblere, som gik efter nitterne. Vi endte hver med at bruge nogle hundreder kroner (de gik jo til et super godt formål) og tog et par magneter med os. Nogle til gaver og andre til os selv (kom hjem med to magneter til mig selv og gav en væk).

Frokost og "Bump forude ... BUMP FORUDE!"

Derefter gik vi lidt rundt på jagt efter de andre to tosser og fandt dem, fulgt af lidt mere kiggeri og snakkeri. Det var på dette tidspunkt at jeg begyndte at føle et behov for at benytte rulleraceren og den blev hentet ved Tellerups stand, hvor jeg havde parkeret den. Vi fik noget frokost og snakkede lidt mere. Der bliver seriøst snakket meget til højre og venstre. Nu er min tidsfornemmelse sådan lidt ved siden af, men jeg tror også det var på dette tidspunkt at Anika holdt op med at rulle mig i rulleraceren og Pernille overtog jobbet. Sidste år testede Anika min tillid, da hun nær havde givet mig en dukkert i et toilet, så i år fik hun ikke lov til at rulle mig hen til noget toilet. På et tidspunkt da vi skulle ud for at ryge fik jeg dog en ordentlig bumpetur da vi kørte over et dørtrin. På vejen ind igen tog vi en anden døråbning, men jeg kunne se bumpet forude og sagde pænt: "Bump forude." Anika reagerede ikke og jeg hævede stemmen: "BUMP FORUDE!" stadig ingen reaktion og så kørte vi over bumpet. Som sagt overtog Pernille rulletjansen efter dette. 
Derefter var det tid til at vende snuden hjemad, fyldt med nye indtryk.

Turen hjemad

Turen hjemad var som sædvanlig hyggelig og vi blev sat af på hvert vores aflæsningssted. Endnu et Bogforum var overstået og jeg glæder mig allerede til næste år. Føler stadig en overvældende trang til at takke alle de fantastiske mennesker, som gad købe mine bøger og alle dem jeg snakkede med i løbet af de to dage. Så TAK!

Bogforum 2014 - del 2

Pausen i korrekturlæsningen bliver lige brugt på at skrive næste del om Bogforum. I kan også læse med ved Pernille Eybye og Anika Eibe. De er lidt længere i fortællingen end jeg.

Lørdagen fortsat ...

Sidste forfatter bliver læsset

Turen fortsatte mod den sidste opsamling, før Bogforum og ligesom den tidligere del af turen gik det hurtigt med hyggesnak. Vi ser kun hinanden få gange om året, så der er aldrig pinlig tavshed. Desuden har jeg en tendens til at snakke meget ... især når jeg er sammen med andre, som har nogenlunde de samme interesser, som jeg. Eller hvis jeg er nervøs. 
Vi nåede frem og fik læsse Carina Evytt og hendes baggage (som inkluderede flere poser med bøger til Læs for Livet) ind i bilen og så var vi på vejen igen. Stadig en smule forsinket i forhold til tidsplanen, men ikke noget alarmerende. Snakken fortsatte og var en god afledning fra min nervøsitet.

Ankomst og rulleraceren kom i brug

Vi nåede sikkert frem til Bogforum og efter en kort jagt, fandt vi en parkeringsplads og gik igang med at pakke ud. Min rulleracer blev samlet og fyldt. Ikke af mig, men af bøger til Læs for Livet. Jeg medbragte kun en af poserne. Vi fik samling på Tosserne og begav os mod indgangen. 
Da vi var indenfor gik turen straks mod Læs for Livet's stand, så vi kunne læsse bøgerne af og desuden finde ud af, hvor den lå. Ifølge vores program skulle Carina og Anika, nemlig være tomboladamer kl. 13.00.

Tellerups stand

Derfor satte vi kurs mod Tellerups stand, hvor vi gik igang med at kramme os gennem Tellerups medarbejdere og fik snakket lidt. Jeg bemærkede med en smule nerver, at min redaktør var gået igang med at stille klar til min signering. Ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om mit giga hoved på et banner, men banneret med Dominic vil jeg gerne have med hjem. 

Billedet er fra Tellerups fbside

Signering

Ti minutter i tolv gjorde min redaktør mig opmærksom på at der allerede stod folk i kø for at få signeret Dæmondræberen (Wait, What?). Til mit chok havde hun ret. Af en eller anden grund havde jeg bare forstillet mig, at det ville blive lige som sidste år, hvor jeg sad stille og roligt og snakkede lidt med skrivebuddies ind imellem og så kom der måske en enkelt, som gerne ville have signeret. Jeg skyndte mig hen til bordet, hvor jeg skulle sidde og signere, foran bannerne med Dominic og mit giga hoved. Glemte endda min sodavand i kørestolen (Hurra for søde Ayaka, som kom med en flaske vand og et stykke chokolade til mig). 
Den næste time fløj simpelthen afsted og jeg kæmpede for ikke at lade nerverne få kontrollen og undlod at kigge for meget på køen. Jeg vil så gerne lige snakke og signere på samme tid og skrive en lille hilsen i hver bog, men jeg duer stadig ikke til det der med at snakke og skrive på samme tid. Derudover er der så mange forskellige stavemåder til navne og det er lidt en skræk, hvis jeg skriver forkert. På et tidspunkt tror jeg endda at jeg var ved at stave mit eget navn forkert. Hver gang jeg løftede pennen fra papiret kunne jeg se at min hånd rystede (fuck, fuck, fuck ... det kan godt være at jeg kan skrive kalligrafi, men sgu ikke når jeg ryster). På den anden side følte jeg en overvældende trang til at springe op fra stolen og uddele krammer til alle, som gad købe min bog (bøger) og gerne ville have den/dem signeret. Føler nærmest ikke at jeg kan takke nok. Fik også skrevet i et par bøger, som tilhørte Bogbloggere. Bla. Sabrina, som har skrevet sådan nogle fantastiske anmeldelser til de to bøger. 
Da der var gået en time stod der ikke flere i kø og jeg fattede ikke, at der virkelig var gået en hel time (Wait, What?). Pernille dukkede op (På dette tidspunkt havde Carina og Anika bevæget sig ned til Læs for Livet's stand for at være Tomboladamer) og jeg tror nok (min hjerne føltes helt blæst) vi gik en tur ud, så jeg kunne ryge før vi ville bevæge os ned for at se på Carina og Anika. Jeg kunne også godt fornemme at Pernille var ved at blive lidt nervøs, fordi hun skulle på scenen og fortælle om sin nye serie Merlin (har vist nævnt at jeg elsker den gut) kl. 14.00. 

Fortsættes ...

Bogforum 2014 - del 1

Bedre sent end aldrig ... 

Her kommer så det første af de årlige indlæg om Bogforum. Lidt forsinket, men der har været så mange indtryk at bearbejde og så blev jeg muligvis ... kan ske ... hevet ind i planlægningen af min næste roman. Plus jeg er igang med korrekturen på Revolution - Dæmondræberen #3. Jeg kan ikke påstå jeg keder mig. De sidste indlæg om Bogforum skal nok komme snart (når jeg holder pause fra korrekturen, som betyder at jeg sidder og læser højt for mig selv og føler mig en anelse åndssvag).

Forudgående planlægning

Jeg rejste traditionen tro sammen med mine tre skrivebuddies - Anika Eibe, Carina Evytt og Pernille Eybye. Normalvis plejer vi at deltage i Bogforum fredag og lørdag (så der kan hviles ud om søndagen) men i år var der en del på vores skema, så vi var afsted lørdag og søndag. Dette skema betød en del forudgående planlægning, som super effektive Anika stod for. Noget vi andre sætter voldsomt pris på.

Fem centimeter på dybten af et sæde gør hele forskellen ved en rulleracer (kørestol).

Ligesom sidste år besluttede jeg mig for at medbringe en rulleracer. Gulvene i Bellacenteret er ret hårde for benene, når man vandre rundt i to dage og jeg vil hellere have stolen med end ende med at jeg er nødt til at gå glip af ting, fordi jeg dårlig nok kan gå. Heldigvis er mine skrivebuddies dejligt forstående og sætter ligefrem pris på at jeg medbringer rulleraceren (årsagen kommer jeg til senere). Jeg sørgede for at hente lånerulleraceren om onsdagen, proppede den ind i bilen og kørte hjem uden at prøve den først. Det kom jeg til at fortryde, for den var lidt større end sidste år. Ikke meget, men nok til at det føltes helt forkert. Fem centimeters forskel på dybden af sådan en stols sæde gør åbenbart en stor forskel. I stedet for at føle det som om den var lavet til mig havde jeg det som om jeg havde lånt min ikkeeksisterende storebrors kørestol (uh, ih,  jeg kunne ikke nå foddimserne ordentligt). Derfor måtte jeg om fredagen hen og bytte den til en lidt mindre version og så var jeg ved at være klar. Baggagen var pakket (forsøgte igen i år at begrænse mig) og jeg gik i seng.

Lørdag

Grrr ... Gps.

Jeg vågnede forholdsvis udhvilet, fik pakket det sidste og gjort mig klar. Så ringede min telefon pludselig og jeg var selvfølgelig på toilettet. Typisk. Da jeg slog op på telefonen opdagede jeg at det var Pernille, som havde ringet til mig og skyndte mig at ringe tilbage. Planen var at hun skulle samle mig og rulleraceren op på en rasteplads, så hvis hun var forsinket skulle vi jo vente med at køre hjemmefra (Jeg skulle signere kl. 12.00, så jeg følte en anelse nervøsitet). Jeg fik fat i hende og hun sagde at ifølge gps (djævlemaskine) var hun 50 minutter forsinket. (Argh! Tænk nu hvis jeg kom for sent til min egen signering) Da hun havde fået slukket og tændt gps, ændrede tallet 50 sig dog til 10 og jeg åndede lettet op. Og kom selv 5 minutter for sent ud af døren. 

Tosse 1 samler Tosse 2 op.

Min kæreste kørte mig til rastepladsen og hele vejen stirrede jeg panisk på uret og sørgede for at sende en sms til Pernille, for at fortælle, at hvis hun kom til tiden (i følge vores tidsplan) så var jeg 5-10 min forsinket. Kæresten og jeg nåede frem og Pernille var ikke ankommet endnu. Vi (nok mest mig ... kæresten var helt rolig) spejdede efter hendes bil og efter ca. 5 minutter ankom hun. Med en smule hjælp fra kæresten fik vi læsse rulleraceren, min baggage (inklusiv en pose bøger til Læs for Livet) ind i Pernille bil og var klar til at køre mod næste stop og Tosse 3 (Anika Eibe). Det var meningen at vi skulle fortsætte den videre rejse i hende bil.

3 Pitstop

Pernille og jeg snakkede da vi kørte mod Tosse 3. Pernille skulle på scenen samme dag kl. 14.00 og fortælle om sin nye serie (Merlin), som varmt kan anbefales. Jeg elsker simpelthen den fyr og hans familie. Vi sørgede også for at sende en besked til Anika om at vi var ca. 10 minutter forsinket, men fra mit synspunkt gik turen hurtigt og vi var snart fremme. Så hurtigt som muligt fik vi læsset baggagen (inklusiv rulleracer) fra Pernilles bil til Anikas og så kunne vi fortsætte rejsen (i større bil) mod sidste stop og opsamlingen af Tosse 4, før Bogforum.

I kan læse om Pernille og Anikas ture her.

Fortsættes ...