onsdag den 22. oktober 2014

Herlufsholm Fantasy bogmesse 2014 Del 2

Søndag


Godmorgen, kaffe og snak og afsted

Søndag morgen vågnede jeg før mit vækkeur ringede og befandt mig i en varme hule under dynen med en iskold luftmadras under mig. Vildt underlig følelse. Derudover var nerverne begyndt at gnave og jeg stod op og kom i tøjet.
Mens vi gjorde os klar, fik drukket morgenkaffe og spist lidt morgenmad (jeg turde ikke drikke mere end en kop og spise ½ rundstykke på grund af nerverne) snakkede vi og fik pakket baggage ud i bilen. Turen gik igen mod Herlufsholm kostskole.

Tellerups stand 

Vi nåede messen i øsende regnvejr, skyndte os at få armbånd og bevægede os ind i tørvejr. Det er på dette tidspunkt at halvdelen af mine minder begynder at blive påvirket af mine nerver. Derfor kan det godt være at jeg blander tidsforløbet lidt sammen. Jeg husker, at vi sad og så Nanna Foss på scenen, hvor hun fortalte om sin debutroman Spektrum. Hun var alene på scenen og gjorde det helt fantastisk. Jeg var så heldig at jeg skulle interviewes, men begyndte at blive mere nervøs. Jeg mødte hende, som skulle interviewe mig og vi aftalte at mødes kort før vi skulle på scenen og gennemgå hendes spørgsmål.

Hvad kom først ...

Som sagt, nu begynder minderne at blive lidt slørende med hensyn til hvad vi lavede. Da Nanna var færdig på scenen skulle hun ned og signere sin bog og fik en fantastisk farvestrålende kage (I kan se den på billedet). Jeg siger normalvis ALDRIG nej tak til kage og spiser det hvis jeg kan se mit snit. Jeg turde dog ikke smage på den fantastiske kage (som jeg hørte smagte vidunderligt) af frygt for at jeg på grund af nerverne ville begynde at brække mig i regnbuefarver, når jeg nåede op på scenen. Flere sagde godt nok at det ville være et fantastisk reklamestunt, men hvis det var sket tror jeg aldrig jeg kunne få mig selv op på en scene igen.
Det er så på dette tidspunkt at vi vist nok gik ud for at få noget at spise til frokost. Jeg havde egentlig ikke lyst til noget, men mine skrivebuddies overtalte mig til at jeg da skulle have noget at spise. Derefter gik ved ned ved mellerne, for at spise i tørvejr og nerverne begyndte for alvor at melde sig. Tror nok at mine skrivebuddies kunne fornemme panikken og den ene sagde noget, som bragte mig ned på jorden igen: På scenen skulle jeg bare snakke om det jeg elskede at snakke mest om ... Dominic og mit univers. 
Det havde hun jo fuldstændig ret i.

Stegende hede og snak i baglokalet.

Vi gik igen op til Tellerups stand. Nu var Nanna næsten færdig med at signere og mine skrivebuddies og jeg greb hver vores eksemplar af Spektrum og gik hen for at få dem signeret. Jeg skævede igen til den meget fristende kage, men turde stadig ikke spise af den. På grund af det våde vejr og de mange mennesker blev luften i salen nærmest drivhusagtig og jeg satte min taske ud i baglokalet og tog jakken af. Så fandt jeg mit eget eksemplar af Oprører frem og tog mod til mig for at spørge om min redaktør og sætteren gad signere i den. De har jo også være med til at forvandle historien til en bog, så det virkede bare rigtigt. Har også Black Veil Brides signaturer i bogen. Til min glæde sagde de begge ja og jeg fik samlet lidt flere kruseduller i min bog og uddelte selv et par stykker (dog ikke i min personlige bog). Derefter bevægende vi os ud i baglokalet, (skævede igen til den fantastiske kage) for at nyde den lidt køligere luft. Vi snakkede lidt og fik taget et billede af redaktør/forfatterkrammer. Derefter dukkede min interviewer op og vi gik ud i VIP-lokalet for at gennemgå spørgsmålene. Det var nogen gode spørgsmål og jeg nød at snakke med hende one on one. På vejen ud greb jeg en snøfle (snøfl? snøfler) ... kage. Som sagt kan normalvis ikke modstå kage. Jeg fortrød det dog i samme øjeblik jeg gik igang med at spise den.

Panik og vands strategiske betydning

Nu var det ved at være tid til at jeg skulle på scenen. Mine skrivebuddies indfandt sig på et par pladser foran scenen, mens jeg stod og snakkede med en der hedder Thomas, som meget venligt prøvede at berolig mig. Tror jeg må have virket MEGET panikslagen. En af messearrangørene kom hen for at spørge om jeg ville have noget vand på scenen. Min første tanke var: "Nej! Jeg tør sgu ikke drikke noget." Fik dog råd om at det var smart at have et glas stående, så jeg lige kunne tage en tår, hvis jeg havde brug for at tænke over et spørgsmål, derfor endte jeg med at sige ja. 

Giga hoved

Det var så på dette tidspunkt at min redaktør pludselig kom gående forbi med min gigantiske knold på et stort fint banner. Tror nok jeg tænkte: "Fuck, fuck, fuck! Nu er det slut med at stå herude i siden og se anonym ud. Nu har det giga hoved da afsløret hvem jeg er." Et øjeblik følte jeg noget jeg vil betegne som ren ufortyndet frygt (når jeg har følt det tidligere var det i hvert fald ved udsigten til noget jeg frygter).

På scenen

Nu var det tid til at komme op på scenen (jeg var jo ligesom afsløret) og jeg fik mikrofon på. Argh! Husk altid at sætte håret op. 
Jeg blev præsenteret, lyden på min mikrofon tændt og interviewet var igang. Jeg stod og lænede mig til min stok med begge hænder og tænkte på hvor åndssvag jeg måtte se ud og så gik jeg igang med at besvare spørgsmål. Det var som sagt nogle gode spørgsmål, men hvis vi ikke havde gennemgået dem på forhånd ville jeg ikke kunne husk dem og jeg husker heller ikke mine svar. Huske kun det øjeblik, hvor jeg var ved at fortælle noget og min hjerne pludselig gik blank. Panik. Efter nogle øjeblikke fik jeg dog sparket hjernen igang igen og fortsatte. Mine skrivebuddies havde sat sig midt mellem publikum og det var en trøst, når jeg indimellem så på dem.
Og så lige i det øjeblik, hvor jeg faktisk var begyndt at føle mig bedre tilpas var det pludselig slut og jeg skulle ned til Tellerups stand for at signere bøger. Jeg bundede glasset med vand, som jeg ikke havde rørt en eneste gang under interviewet.
Mine skrivebuddies sagde efterfølgende, at jeg havde gjort det godt. Jeg virkede slet ikke så nervøs, som jeg i sandhed var.

Signering og farvel

Jeg satte mig ned ved Tellerups stand. Min hjerne føltes stadig som om den var i delvis chok og jeg håber virkelig at jeg ikke virkede alt for idiotisk, mens jeg sad og signerede. Har stadig ikke mestret det med at snakke og signere samtidig. Især ikke med chokramt hjerne. Til min glæde (eller måske ikke lige på det tidspunkt ... beklager) var der en del, som købte både Oprører og Udvalgt og fik dem signeret. Jeg håber at alle nyder at læse bøgerne og takker fordi de var så tålmodige med mig. 
Så var det pludselig ved at være slut. Vi samlede vores "boghøst" sammen og skulle til at hjemad. Sagde farvel til venner og bekendte og bevægede os ud til bilen. 

Årets høst

Jeg har nævnt et par af de ting jeg fik med hjem, men her er de fleste af dem samlede på et billed. Er især glad for den store flotte hvide bog, som er Carina Evytts nye roman - Den Fredsløse. Fik også en stak bøger på engelsk foræret af ham jeg tidligere har nævnt jeg snakkede med før mit Interview, så jeg har nok at gå igang med. 


tirsdag den 21. oktober 2014

Herlufsholm Fantasy bogmesse 2014 Del 1

I weekenden blev der for tredje år i træk afholdt fantasybogmesse på Herlufsholm kostskole. I år var det dog blevet flyttet til oktober (18 og 19) i stedet for september. Sidste år fortalte jeg også om weekenden på Herlufsholm: http://louisehaiberg.blogspot.dk/2013/09/fantasy-bogmesse-pa-herlufholm-og-mme.html
Igen i år gør jeg det gennem to indlæg, så jeg ikke ender med en helt roman. De fleste af billederne jeg har brugt er lånt fra Tellerups facebookside, fordi jeg som sædvanelig glemte alt om at tage billeder selv. 


Nerverne

I år starter jeg fortællingen lidt før weekenden, på grund af mine nerver. Ved årets fantasybogmesse skulle jeg nemlig på scenen om søndagen og nerverne begyndte allerede at melde sig i begyndelsen af ugen. Jeg forsøgte dog at ignorere dem og nøjes med at glæde mig.


Lørdag



Begyndelsen på rejsen

Ligesom jeg fortalte i indlægget sidste år blev jeg igen i år samlet op af Pernille Eybye og vi fik proppet alt min baggage ind i hendes lille bil og ræsede afsted. Hvert år tænker jeg: I år skal jeg begrænse alt mit lort!
Jeg endte dog igen med at have en ordentlig oppakning med. Sådan er det, når man fragter bøger frem og tilbage. Jeg medbragte ikke mindre end tre eksemplarer af Udvalgt - Dæmondræberen #2, som skulle have deres nye hjem hos mine skrivebuddies. Derudover medbragte jeg også mit eget personlige eksemplar af Oprører - Dæmondræberen #1. Årsagen til det, skal I nok få senere.


Firkløveren bliver samlet

Eller nok nærmere Tosse 1, Tosse 2, Tosse 3 og Tosse 4. (tror nok at jeg er Tosse 2).Pernille og jeg nåede sikker frem til Carina Evytt, hvor Anika Eibe allerede var ankommet. Lynhurtigt fik vi sagt hej og udvekslet forskellige gaver i form af bøger, krus og små figurer. Kruset er min nye favorit-kaffekop. Man kan da ikke andet end smile når man ser det krus, uanset hvor morgentræt man er. De tre små gutter på koppen hedder Dan, Tom og Bob. 
Jeg fik også et eksemplar af Pernille Eybyes nye bind i serien Blodets Bånd - Tågeslør. Yay! De tre eksemplarer af Udvalgt blev også udleveret til deres nye ejere og jeg havde medbragt nogle figurer, som jeg ikke kunne stå for. Så de fik også hver deres sæt med 4 små forskellige ugler.  Derefter  sprang vi ud i en bil og fortsatte mod Herlufsholm (en smule forsinket efter tidsplanen).


Ankomst på Herlufsholm kostskole

Vi nåede sikkert frem, fik med en smule besvær parkeret og skyndte os mod messen. Da jeg stod på programmet om søndagen (Argh!) havde jeg gratis adgang. Da jeg blev fortalt at forfatternes familiemedlemmer også kunne komme med gratis havde jeg meget tøvende spurgt om der var mulighed for at jeg kunne få mine tre skrivebuddies skrevet på som min brogede familie, da de jo på en måde er min skrivefamilie. Desuden er de alle tre forfattere. Jeg var dog ikke helt sikker på at de kunne lade sig gøre og derfor havde jeg vist ikke informeret pågældende 'brogede familie' på forhånd. Efter en kort forvirring, hvor jeg troede at jeg heller ikke stod på listen fandt vi alle navnene, fik vores armbånd og kunne bevæge os ind.
Vi trampede op mod Spisesalen, hvor Tellerup plejede at have deres stand og listede os ind, fordi Lene Dybdahl var på scenen (Som sagt vi blev jeg forsinkede).



Tellerups stand

Der var allerede fyldt med mennesker da vi fik listet os ned til Tellerups stand og det først jeg bemærkede var det fantastiske store hvide banner, som fremviste forsiden til min ene skrivebuddies (Carina Evytt) nye roman - Den Fredsløse. Bogen er simpelthen så smuk og jeg turde dårlige nok samle den op af frygt for at jeg ville afsætte fedtefingre på den. Derefter fik jeg øje på Dominic ovre i hjørnet (Er simpelthen vild forelsket i det banner) og under det lå Oprører og Udvalgt og så perfekte ud ved siden af hinanden. Så blev det tid til at hilse på Tellerups Crew. De er simpelthen alle nogle fantastiske mennesker og man føler sig som en del af en stor familie. 



Fra venstre: Anika Eibe, Pernille Eybye, lille freaking mig, Haidi Wigger Klaris og Carina Evytt

Vi mødte også Haidi Wigger Klaris, som til næste år udkommer hos Tellerup med første bind - Skyggernes bog i sin serie - Dæmonherskerens arving. Det er altid sjovt at møde folk man indtil nu kun har snakket med over cyberspace. Hun var da også nøjagtig lige så sød, som hun virker på skrift. 
Resten af dagen blev brugt med at hyggesnakke ved Tellerups stand, signere et par enkelte bøger eller lytte til de forskellige forfattere, som var på scenen.


Firkløveren bliver fodret og forvandler sig til en trekløver

Da messen skulle til at lukke ned for den dag tog vi afsted til den samme restaurant, som vi plejer at spise på og nød et måltid mad, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi har altid nogle vældig interessante samtaler.
Derefter gik turen hjem til den ene skrivebuddie, hvor snakken fortsatte indtil Tosse 3 (tror nok det er hendes nr. Det er svært at holde styr på tosserne) var nødt til at vende snuden hjemad. Snakken fortsatte dog ud på natten, indtil vi måtte overgive os og finde vej ned under dynerne, så vi kunne være friske til dagen efter. Jeg prøvede så vidt muligt at lade være med at tænke på hvad jeg skulle næste dag.

Fortsætter i næste indlæg ...

mandag den 13. oktober 2014

I venteposition

Jeg har en hel bunke halvfærdige indlæg liggende, men det er som om halvdelen vil afsløre for meget om Dæmondræberen på nuværende tidspunkt, mens den anden halvdel bare er lidt lallede. Jeg har lidt problemer med at samle tankerne om indlæg (Muligvis fordi både fremtidige hovedpersoner og nerver prikker).

Nyt univers i venteposition

Jeg lider af seriøse skriveabstinenser og det kribler i mig efter at komme videre med planlægningen af mit næste univers. Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at vente indtil jeg er færdig med Dæmondræberen, så jeg ikke risikere at rode de to universer sammen og kan hellige mig komplet til det nye. Hvis man har læst Oprører - Dæmondræberen #1 og evt. Udvalgt - Dæmondræberen #2 ved man at jeg godt kan lide at arbejde i flere forskellige lag. Det betyder dog at jeg holder styr på en del ting undervejs og laver en del research. Derfor er planlægning altafgørende. Den første del er noget af det mest vigtige: Hvornår skal man give de forskellige informationer? hvordan skal personlighederne være og udvikle sig? Hvordan skal universet se ud?
Selvom jeg kun er gået igang med planlægningen i grove træk glæder jeg mig allerede ubeskriveligt til at komme igang med historien. Det er en helt særlig følelse, når man står foran et helt nyt univers og det jeg skal igang med har ligget i venteposition og udviklet sig over et års tid. 

Indtil videre (kan selvfølgelig nå at ændre sig) er dette soundtracket til mit næste univers:

Halestorm - Mz. Hyde (har ingen rettigheder til denne video)

En anden grund til at jeg holder mig tilbage, før jeg kaster mig helt ind i det nye univers er alle messerne. I weekenden bliver Herlufsholm fantasybogmesse afholdt og jeg er allerede ved at få nerver på, fordi jeg står på programmet. Jeg glæder mig dog til at gense mine skrivebuddies face to face. 

Revolution - Dæmondræberen #3

Manusplejen på Revolution - Dæmondræberen #3 er i fuld gang, jeg har været på jagt efter den perfekte person til coveret og illustratoren (Mette Breth) er i fuld gang. Jeg har allerede set de første skitser og er simpelthen vild med dem. Er overbevist om at det bliver helt fantastisk. Glæder mig simpelthen så meget til det bliver færdigt og offentliggjort, så jeg kan dele det med jer. 

Anmeldelse

Udvalgt har også fået sin næste anmeldelse, som fik mig til at smile fjoget hele dagen. Anmelderen kaldte blandt andet Benjamin/Ben (den "nye" personlighed jeg introducere i Udvalgt) for en 'kompleks karakter'. Det betød utrolig meget for mig, for lige præcis Ben var  virkelig et problembarn, som jeg arbejde en del med at få tilpasse og måtte omskrive, før jeg var tilfreds. Han var den første karakter i Dæmondræberen, som jeg virkelig måtte arbejde hårdt for at få til at fungere. Anmeldelsen kan læses her: http://www.boghjoernet.dk/udvalgt-af-louise-haiberg/

tirsdag den 7. oktober 2014

Inspirationsbilleder

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg om jagten på inspirationsbilleder og så tænkte jeg, at jeg ville dele et par af dem jeg fandt til Dæmondræberen i sin tid.

Når jeg skriver er billeder utrolig vigtigt. Jeg har allerede nogle i hovedet før jeg går igang, så når jeg leder efter inspirationsbilleder er det for at finde nogle, som minder mest muligt om det jeg allerede har i hovedet. Indimellem er det bare følelsen ved billedet, andre gang et udtryk i et ansigt.

Her er tre inspirationsbilleder som jeg fandt til Dæmondræberen. (Følgende billeder er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til dem)

1. Dette billede fik æren af at være mit baggrundsbillede på computeren i godt og vel to år. Årsagen til det var udtrykket i figurens ansigt. Det trodsige udtryk passede bare så perfekt på den Dominic jeg havde i hovedet. Plus selvfølgelig det lange sorte hår.
Billedet er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til det.

2. Dette billede fandt jeg, da jeg skulle til at gå igang med at skrive på del 2 af Oprører - Dæmondræberen #1 Jeg syntes at det var så smukt og stemningen passede perfekt til et helt bestemt kapitel i del 2.



3. Dette billede fandt jeg, da jeg skulle til at igang med Udvalgt - Dæmondræberen #2 (del 3), men vil ikke afsløre for meget om, hvem det repræsentere.


Jeg har også et helt bestemt inspirationsbillede til Dæmondræberen #3, men jeg tror det vil afsløre for meget af handlingen, så det vil jeg tillade at holde for mig selv indtil videre. 


Her til sidste vil jeg så vise jer mit nye skærmbillede og nok vil være det i et års tid eller hvor lang tid det nu vil tage at få min næste roman færdig. Det er selvfølgelig et fyr (nærmere betegnet inspirationsbilledet til min næste mandlige hovedperson). Jeg er trods alt en kvinde og jeg gider nok ikke glo på inspirationsbilledet til den kvindelige hp i så lang tid.






lørdag den 4. oktober 2014

Manuspleje, Messer, Cover og planlægning

Mit energinivau er ikke lige på det højeste, så jeg beklager, hvis jeg er ret ustabil herinde. Forhåbentlig blevet det snart bedre. Er dog mellem romaner lige for øjeblikket (nærmere betegnet mellem manusplejer) så jeg lider af en smule skriveabstinenser og ender måske med at skrive et par indlæg her til bloggen, som kan blive lagt ud i løbet af de næste par uger.

Dette bliver også lidt af et blandingsindlæg.


Manuspleje

Dæmondræberen #3, som indtil videre har fået titlen: Revolution, er i fuld gang med at blive manusplejet. Denne gang havde jeg ikke nået at udvikle et rosenrødt syn på manusplejen, men syntes alligevel ikke den var så slem. 
Jeg klarede den første manuspleje, som jeg plejer. 
Første gennemgang: Småtingene. 
Anden gennengang: De store rettelser, Som gerne tager et stykke tid, fordi jeg hele tiden rejser mig og vandre rundt, for at finde løsningen på problemet. 
Tredje gennemgang: Hele teksten bliver læst igennem og jeg tilføjer de skrivelser, som der mangler eller sletter stykker af teksten, som består af for mange gentagelser.
Dette blev ordnet på en uge, så jeg kunne sende manusplejen tilbage til min supereffektive redaktør i fredags ... eller var det torsdag nat? Manusplejehjerne. 


Cover

Når jeg holdt mine pauser fra manusplejen (eksempelvis for at gruble over en omformulering) sad jeg og kiggede på billeder. Det er nemlig også blevet tid til at finde motivet til det sidste cover. Vil ikke afsløre for meget endnu, men jeg fandt den person jeg gerne ville have. Nu håber jeg bare det kan lade sig gøre. 
Mette Breth har været helt fantastisk til at skabe de første to cover, så de kom levede op til de billeder jeg har i hovedet. Jeg tvivler ikke på at det sidste vil blive lige så fantastisk. Nu, da jeg har fundet den person jeg ønsker skal være på coveret er jeg villig til at gennemse 100.000 billeder mere, i jagten på denne person, så jeg kan finde det helt rigtige billede. Selvom man siger, at man ikke skal dømme en bog på coveret, så sker det alligevel ofte og jeg ønsker at dette sidste cover til Dæmondræberen skal leve op til de tidligere og give den samme følelse.


Næste roman

Før manusplejen på Revolution dumpede ind i min mailboks var jeg gået igang med planlægningen af min næste roman. MEGET stille og roligt. Da jeg skal til at opbygge et helt nyt univers med helt nye personligheder vil jeg helst være helt færdig med Dæmondræberen først, men derfor kan jeg jo godt begynde planlægningen (som jeg sagde tidligere - skriveabstinenser). 
Derfor har jeg allerede gang i en hel flok post-it og jeg glæder mig allerede til at komme igang. Personlighederne har ligget i mit baghovede og ventet (mere eller mindre tålmodigt) i over et år, så det er dejligt at jeg langt om længe kan begynde at  lære dem bedre at kende. 


Bogmesserne



Sidst, men absolut ikke mindst, så er programmet for både Bogforum og Herlufsholm fantasybogmesse blevet offentliggjort. Og jeg står på dem begge. Jeg føler mig dybt beæret over, at Dæmondræberen er blevet så populær, men er stadig vildt nervøs for at skulle "på". Det glæder mig dog, at bøgerne bliver så vel modtaget, for i bund og grund er det jo læserne, som skaber forfatteren. Hvis ingen gad læse det jeg skrev, så blev det nok heller ikke udgivet.
Derudover bliver jeg også ved med at tænke: Hvorfor? Misforstå mig ikke, jeg elsker min tekst, men jeg har svært ved at regne ud, hvad jeg har gjort rigtigt? Har aldrig været den populære type, så det føles bare underligt, at mine bøger åbenbart er det. 
Glædeligt, men underligt.