Sommerferie 2014

Min sommerferie for denne omgang er ved at være slut og jeg ved ikke helt helt, hvor de 2 uger blev af ... eller det ved jeg sådan set godt. De blev tilbragt med Dominic og resten af banden.

Planen før ferien

Allerede før jeg gik på ferie vidste jeg nøjagtig, hvad jeg ville. Jeg kunne allerede mærke skrivefeberen, så derfor skulle der bare skrives. Jeg satte et mål: Jeg ville nå sidetallet 200. Ved feriens opstart var jeg på ca. 165 sider, så det var ikke urealistisk.
Derudover havde jeg også tænkt mig at slappe lidt af med en god serie på fjernsynet og muligvis læse.

Ved afslutningen af ferien.

Det der med at slappe af, se serie og læse blev ikke rigtig til noget. Vups. 
Da først ferien begyndte tog skrivefeberen fuldstændig over. Jeg er nået til sidetal 227 og mangler nu kun 10 kapitler af Dæmondræberen #3. Det betyder at jeg på to uger har skrevet mere end 60 sider og jeg fatter det ikke. Det er virkelig mange sider for mig på så kort tid. 

Det imellem

Jeg fik som sagt, hverken set serier eller læst, men mellem alt skriveriet blev der dog tid til et par andre ting. 
Var blandt andet på Ørbækmarked, hvor jeg fik tatoveret lidt skrift omkring min ene dragetatovering. 
Jeg brækkede min lilletå, da jeg kom til at sparke til en kommode ude i vores gang. Tror kommoden vandt og den blev bestemt ikke imponeret af mine lange række eder og forbandelser. Tåen ser nu farlig fornem ud i blå og lilla og når jeg prøver at bevæge den eller går på den, så giver det et lille jag af smerte. Det er dog ikke så slemt (muligvis pga, nerveskaderne i mine ben) og jeg har ikke engang været ved lægen. De gør alligevel ikke noget ved en brækket lilletå. Suk. Min første brækkede knogle og så er det noget så usejt, som en lilletå. 
Og så var jeg ude at sejle med mine forældre, fangede fladfisk til aftensmaden og blev en smule solbrændt. Fregnerne er igen flyttet ind på min næse ... Grrrrr.

Alt i alt en god ferie. 

Min sidste feriedag for denne omgang (har en uge mere lidt senere) vil blive tilbragt på hospitalet, hvor jeg skal have lavet en ENG-undersøgelse (elektroneuronografi). 

Nyforelsket

Billedet er fundet på nettet og jeg har ingen rettigheder til det.

Nu skal det ikke forstås sådan, at jeg har fundet en ny mand i virkeligheden. Den gamle fungerer stadig ... altså bortset fra, når jeg beder ham om noget, som han ikke gider. På den anden side er jeg selv exceptionelt god til at udsætte de ting jeg ikke gider.

Når jeg skriver nyforelsket tænker jeg på i en tekst og de personligheder som befolker det pågældende univers.

Det er den følelse man har, når man får en ny ide, udvikler den og bare føler man svæver, når personlighederne begynder at tage form og man er vild med dem. Holdt svævende af sommerfuglene i maven ... nøjagtig som ved en nyforelskelse.
Det var den følelse jeg havde dengang jeg startede på Dæmondræberen. Dominic bed sig bare fast og jeg blev så forelsket i ham og det univers han præsenterede, at jeg måtte skrive mere end et bind.

Problemet, når man skriver på en serie er dog at den nyforelskelse godt kan blive en anelse slidt jo mere man skrive. Man elsker stadig, men sommerfuglene i maven er forsvundet og svæveriet er så som så. Når personlighederne falder ind i deres roller ... eller som en af mine skrivebuddies beskrev det: Når de begynder at blive sløve som en kniv efter lang tids brug.

Jeg befinder mig netop nu i en skrivefeber, som kan være svær at skelne fra en nyforelskelse. På en uge har jeg skrevet cirka et kapitel om dagen og det er fantastisk.
Da jeg skrev på de sidste kapitler erkendte jeg dog, at jeg er blevet nyforelsket. Ordene kommer så hurtigt at min hænder dårlig nok kan følge med og jeg har ikke lyst til at lægge teksten fra mig. Jeg er igen nyforelsket i Dominics personlighed og de andre han har hevet med sig. Lidt ironisk at det sker nu, hvor jeg om 15 kapitler skal til at sige farvel til ham og vi ikke længere skal på flere nye eventyr. Hverken i fortiden eller nutiden.

Trøster dog mig selv med, at jeg nok aldrig kommer til at sige helt farvel til ham. Han vil altid være i mit baghoved, som den personlighed der langt om længe gav mig et ja fra et forlag og jeg vil altid se ham sidde på forsiden af Oprører. 

Disse tanker fik en anden af mine skrivebuddies til at spørge om jeg så skulle have gang i flere ægtemænd (skriftversionen) på samme tid. Åh, shit. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg gider sgu ikke holde styr på en hel bunke mænd i min knold. Ville jo være nødt til at give dem en mandhule i mit hukommelsesarkiv og installere en mental playstation. Argh!!!

Og nu vil jeg vende tilbage til manuskriptet og nusse lidt om de sidst skrevne kapitler. 

Skrivefeber

Beklager det manglende indlæg i sidste uge, men jeg befinder mig i ren euforia for øjeblikket også kendt som skrivefeber. 
Jeg skrev lidt om det i et tidligere indlæg http://louisehaiberg.blogspot.dk/2013/01/blog-roman-skrivefeber.html og nu er jeg der så igen. Det eneste jeg har lyst til er at skrive og når jeg ikke gør det, så føler jeg mig konstant urolig. Der er en grund til at det kaldes skrivefeber. Det føles nærmest som om trangen brænder og når man skriver føler man sig svævende let.

Det er svært at forklare, muligvis fordi jeg har svært ved at samle tankerne om andet end mit manuskript, men jeg kan prøve at give et par hint.

1. Normalvis skriver jeg næsten kun om natten/aftenen. Når de fleste har slukket lyset og er gået i seng føler jeg mig mest inspireret. Min teori er at det er fordi verden er mere stille på dette tidspunkt og jeg er næsten 100% sikker på at ingen vil forstyrre mig. Altså udover to katte, der gerne vil give deres input til historien ved at trampe på tastaturet. Det er ikke værdsat. 
Det har ændret sig. Nu sidder jeg selv og skriver i dagslys og hvis nogen forstyrre, så kunne jeg muligvis føle mig motiveret til at bide. Just saying. 

2. At lytte til sin krop. Normalvis er jeg forholdvis god til at lytte til, når min krop siger at nu er det tid til at jeg slapper lidt af eller går i seng. 
Det er pludselig blevet meget svært. Det eneste jeg har lyst til er at skrive. Jeg sidder og spiser ved computeren og jeg skal nærmest tvinge mig selv til at gå i seng og det er først i et øjebliks skrivepause, når jeg pludselig opdager hvor træt min krop er. Hjernen har stadig ikke opdaget det på dette tidspunkt.

3. Når jeg sover. Jeg drømmer selvfølgelig som de fleste mennesker, men jeg kan ikke altid huske mine drømme. Når jeg har skrivefeber bliver alle drømme mere klare. Mareridt bliver mere intense. Jeg drømmer om Dominic, bøger og diverse andre karaktere fra universet. Som om min hjerne er blevet mere fokuseret. Selv i søvne. 

I bund og grund er en skrivefeber vist en form for besættelse, som man byder velkommen og udnytter så længe ilden brænder. Siden jeg vendte hjem fra ferie på Rhodos har jeg skrevet 8 kapitler og da jeg nu har to ugers sommerferie er der kun en plan. Skrive. Jeg har netop passeret sidetal 165 og jeg går efter de 200 sider. Hvis jeg holder tempoet hele ferien ud burde det helt sikkert være en mulighed.

Og nu må jeg hellere vende tilbage til skriv.