lørdag den 31. maj 2014

Feriestilhed

Ville bare lige informere om, at der ikke komme noget indlæg i uge 23, fordi jeg rejser på ferie. Derfor skal I nok være forberedt på et ferieinspireret indlæg næste gang jeg lægger noget herind. Altså med mindre det var så dødkedeligt, at jeg sov hele ferien væk. Det satser jeg dog ikke på. 

Turen går til Rhodos, som har fantastisk meget historie og selvom Kalossen fra Rhodos ikke længere står, så er der meget andet at se. 

I må alle have en rigtig god uge og for at dette indlæg ikke bliver alt for tyndbenet slutter jeg af med et billede fra min sidste ferie, hvor turen gik til Mallorca og vi bla. besøgte Dragens grotte. Til min store skuffelse mødte jeg ikke nogen levende drage, men jeg kunne helt bestemt godt forestille mig at en drage kunne bo i hulen.


mandag den 26. maj 2014

Kaos

Inspireret af at min fantasi for øjeblikket er fuldstændig ude af kontrol. Ved godt at det lyder underligt, men lad mig forklare.

Normalitet

Normalvis har jeg rimelig kontrol over min fantasi. Når jeg får en ny ide skriver jeg den bare ned og så går den lidt i glemmebogen indtil jeg igen er klar til at kigge på den. Så finder jeg også ud af, om den var noget værd. Hvis den går 100 % i glemmebogen, så er den ikke værdig til at jeg arbejder videre med den. Den skal helst blive ved med at plage ... bare en anelse.
Jeg har vist tidligere nævnt at jeg lidt tænker på min hjerne som et gigantisk (bruger absolut ikke det ord for at virke selvglad, sådan føles det bare for øjeblikket) arkiv. 
Det er fyldt med reoler der går fra gulv til loft, skabe, skuffer og arkivskabe med snirklede gange imellem. Der er afdelinger med fantasivæsner, hverdagsting, sangtekster og hvad jeg nu ellers suger til mig af viden. I midten af arkivet står et skrivebord, hvor jeg samler alle usammenhængende ideer og tanker til en roman. Jeg er lidt af et rodehoved, så selvfølgelig er dette skrivebord også et gigantisk rod, hvor ideer der muligvis ikke burde passe sammen bliver forbundet. Diverse karaktere vandre i disse gange, mens jeg bygger dem stærkere i min fantasi. Dette er fint, hvis de alle sammen tilhøre det samme univers. En vis dæmon har slænget sig over skrivebordet i nogle år nu. 

Kaos

For øjeblikket er skrivebordet mere rodet end sædvanlig. Jeg har så mange ideer. Gangene i arkivet er fyldt med mere eller mindre færdigudviklede karaktere og de opføre sig som en flok stangstive holigans. Vælter rundt og laver rod i det hele (mere end jeg bryder mig om). Der var endda et tidspunkt, hvor jeg fik et mentalt billede af dem, mens de kastede med bananer efter hinanden. 
Ironisk nok er den mest artige karakter min dæmon Dominic. Men uanset hvor artig han er, så bliver han hevet med ind i kaosset. Fik pludselig en tanke, hvor han bider en elver med dyreagtige træk, som skubbede til ham (vildfaren ide). 
Jeg overvejer kraftig at finde en mental pisk frem og give alle karakterene tæv eller bare proppe dem brutalt ned i skuffer. 
En ting er sikkert ... Det virker ikke at bede dem pænt om at stille sig op på en række og vente med ordene: "Jeg skal nok kigge på jer, når jeg får tid ... men kan ikke sige, hvornår det bliver."

Nåh ja, forhåbentlig indfinder de sig snart i den kø af sig selv eller også forsvinder de mindre værdige ideer. Eneste plus - jeg tænker ikke på hverdagsagtige bekymringer før sengetid. 

mandag den 19. maj 2014

Læsning vs. korrekturlæsning

Efter en hurtig afslutning af manusplejen, som både resulterede i et par frustrerede skrig fra min side (hvis en sætning er blevet omformuleret mere end tre gange og stadig ikke fungere, så dør den sgu!) og tæt på jubeltårer, over dem jeg kunne beholde. Til sidst blev det afsluttet med et gigantisk smil, da manusplejen officielt var overstået ... og så kom den første korrektur samme dag. Wuhu, for effektive Tellerup. Er stadig ikke helt sikker på om det var et muntert wuhu eller et træt wuhu, men det vil være dejligt at få indholdet til det flotte cover færdigt. Og når Udvalgt først er færdig kan jeg kaste al min opmærksomhed på Dæmondræberen #3.
Coverdesign af Mette Breth

Læsning

Når jeg læser elsker jeg, hvis en bog virkelig kan suge mig ind i handlingen. Ifølge min kæreste er det tydeligt at se, når det sker, for så holder jeg op med at læse fra side til side og læser bare nedad. Så er jeg i læse-mode. Det er vidunderligt, når en bog er så spændende, at man ikke kan lægge den fra sig og bare må læse videre. Når man holder op med at se den printede tekst og nærmere se handlingen udspille sig som en film i hovedet.

Korrekturlæsning

Dette er ikke en god ting, når man skal korrekturlæse og opfange de sidste fejl Så hjælper det ikke, hvis man bliver suget ind i historien og holder op med at nærstudere hvert ord. Jeg er halvvejs igennem den første korrektur og har allerede været nødt til at gå tilbage til begyndelsen af et kapitel og starte forfra, flere gange. Når manuskripet når dette punkt holder jeg op med at tænke på det, som mit eget og læser spændt videre for at se, hvad der sker på næste side. Det er virkelig noget lort. 
På den anden side er det vel et plus, at historien stadig kan hive mig ind selvom jeg nu har læst den igennem mere end 15 gange.

Og nu er det tid til at komme igang.

onsdag den 14. maj 2014

Manuspleje - 2 Round

Beklager det manglede indlæg i mandags, men sidste uge og weekenden og mandag og tirsdag var så travle at jeg nær var blevet rundtosset. Og når jeg ikke havde travlt var jeg fuldstændig flad.

Onsdag 7 Maj


Hverdagsjobbet 
Til daglig arbejder jeg som blomsterbinder og den mest hektiske dag på hele året er mors dag. Til dem, som har glemt det, så var det i søndags. Dette betød at vi om onsdagen fik første læs blomster ind af døren og stod i blomster til knæene (Og det er helt seriøst). Da jeg kom hjem ved 18.30 tiden om var mine hænder fyldt med rifter (fandens roser) og jeg var dødtræt. At arbejde til man bløder er ikke en spøg, når man er blomsterbinder.

Forfatter-fornøjelsen
Da jeg kom hjem og tjekkede min mailboks, var næste runde manuspleje af Udvalgt - Dæmondræberen#2 ankommet i min mailboks, men jeg var simpelthen for træt til at gøre andet end at kigge på de første sider og gå i stå ved den første kommentar. Heldigvis så det ud som om jeg havde fået ordnet det meste i den første runde.

Torsdag


Fuldstændig flad
Om torsdagen havde jeg fri fra hverdagsjobbet, men jeg var stadig dødtræt, så jeg nåede kun en anelse manuspleje, før jeg måtte overgive mig til sofaen og gik i koma.

Fredag


Hverdagsjobbet
Mors dag rykkede nærmere og der skulle laves buketter - endnu engang til hænderne blødte. Og der skulle fyldes op på hylderne med sammenplantninger. Jeg kom endnu engang sent hjem, med jord i håret (overvejede om det også havde sneget sig ind i mit hoved, for jeg følte mig fuldstændig blank) og jeg var igen dødtræt.

Forfatter-fornøjelse
Der skete absolut intet på denne front. I det mindste ikke så vidt jeg husker, men jeg følte mig som sagt blank.

Lørdag


Manusplej ... for helvede!
Lørdagen var min sidste fridag fra hverdagsjobbet, inden morsdag og jeg fik langt om længe taget ordentligt fat på manusplejen. Jeg arbejde fra formiddag til aften og var næsten ved at vræle af glæde, da jeg opdagede at min redaktør lod mig beholde nogle af mine største darlings. Jeg nåede mere end 100 sider, før jeg gik tidligt i seng, så jeg kunne være frisk til at møde på arbejde søndag morgen. 

Søndag


Hverdagsjobbet
Helvede! Jeg holder generelt meget af mit hverdagsjob. Det er hyggeligt at stå og nusse med blomster og hvem kan klage over duften af blomster og tonsvis af farver, selv om vinteren, men ... Mors dag er simpelthen fuldstændig sindssyg. Vi kan dårlig nok være i butikken for blomster, men ender alligevel med at løbe tør for nogle af farverne. Da jeg kørte hjem var jeg fuldstændig smadret og havde mistet følelsen i mit ene ben. Der blev ikke manusplejet. Heldigvis havde jeg de næste par dage fri og så skulle der tages fat.

Mandag & Tirsdag


Done
Disse to dage blev kun brugt på to ting. Afslapning og manusplejning. Mest det sidste. Og tirsdag kunne jeg med et sejrshyl sende manuskriptet tilbage til min redaktør.

Onsdag


Og så nåede vi til idag, hvor jeg endnu engang var på arbejde og der skulle fyldes ud på de tomme huller efter mors dag. Da jeg nåede hjem var 3 runde af manusplejen tikket ind i mailboksen og den blev ordnet her til aften. 

Jeg tror jeg trænger til ferie og jeg føler virkelig med alle de forfattere, som har et fuldtidsjob ved siden af skriveriet.

mandag den 5. maj 2014

At jonglere med universer

Ind imellem er det ikke helt let at være forfatter. Specielt ikke, når man har en kæreste og venner som logisk nok forventer at man er bare en smule social. Det kan bare være svært, når man har hovedet fyldt med ideer til universer og personligheder.

Fantasy vs. Virkeligheden

jeg skriver fantasy og det har jeg næsten altid gjort. Jeg tror at en af grundene til at det er den genre jeg foretrækker, er fordi jeg så kan bestemme næsten alt. 
Jeg er Gudinden over universet og bestemmer om man skal svæve når man falder, dø når man bliver skudt eller for den sags skyld have kålorme som tæer. Jeg har altid følt at det gav mere frihed, når jeg ikke behøvede at frygte simple ting som tyngdekraft og lign. Ikke desto mindre er der dog udlemper. Når man først har skabt en regl, så må man følge den (altså med mindre det er et univers, hvor alle regler kan ændres). Hvis hovedpersonen svæver, når han eller hun falder, så svæver hovedpersonen når han eller hun falder ... også selvom man da lige kunne se at det var smart hvis hovedpersonen faldt ned i det lige under ham eller hende.

At jonglere universer

På grund af dette kan det til tider godt være lidt af en udfordring, hvis man skal snakke om normale hverdagsting eller ordne havearbejde og husholdning. Når jeg er i fuld gang med en tekst, så ligger de univers jeg har skabt hele tiden og roder rundt i baggrunden. Det bliver endnu mere besværligt, hvis man er igang med en historie i et univers og ti andre (med tilhørende personligheder) venter utålmodigt i baggrunden. For øjeblikket kæmper jeg med en dæmon, en fe, en elver og en varulv (lyder som en joke, hvis "... gik ind på en bar" blev tilføjet til sidst). Det er jo dæmonen, som jeg gerne vil rette min fulde opmærksomhed mod, men de andre er enormt distraherende. Ingen af dem reagere positivt på min mentale kommentar om at jeg nok skal nå til dem på et uspecificeret tidspunkt i fremtiden. På den anden side ville jeg nok hellere ikke have lyst til at arbejde videre med dem, hvis de accepterede det og trak sig tilbage. Dette betyder at jeg for øjeblikket føler at jeg har tidspunkter, hvor jeg spacer fuldstændig ud og mister trangen til enhver form for socialt samvær.

Rengøringsvanvid

Fordi alle ideerne er så påtrængende og irriterende  og jeg ikke har lyst til at være social er min hjerne åbenbart gået i baglås og har henvist mig til: Rengøringsvanvid. 
Alle der kender mig ved, at jeg er et gigantisk rodehoved. Opvasken bliver taget, når den fylder hele køkkenbordet, vasketøjet bliver ordnet, når der ikke er flere rene sokker osv. For øjeblikket er jeg dog gået i rengøringsmode. Vasketøjet er ordnet, strygetøjet er væk og jeg sidder netop nu og tænker på at skrubbe badeværelsesgulvet. Argh! Ikke normalt. Mit håb er dog, at min hjerne sætte mig til al husholdningen nu, fordi en skrivefeber venter forude og så får jeg bestemt ikke ordnet noget rengøring. Håbet er også at alle ideerne på dette tidspunkt placere sig pænt i en lang kø. Man har jo lov til at håbe. Ellers må jeg bare udvikle en ny teknik til at ignorere alle andre end dæmonen.