Signering på bogforum 2013

Så nærmer dagen sig og tiden er helt bestemt gået alt for stærkt. I næste uge (nærmere betegnet om 9-10 dage) er der bogforum. En begivenhed jeg de sidste par år har set virkelig frem til, men i år er jeg også en anelse nervøs (total underdrivelse).

Oktober

Det begyndte i starten af denne måned. Da programmet for året bogforum blev offentliggjort ... og jeg ikke stod nævnt i det. Jeg er ret sikker på, at det var dette øjeblik, at jeg for alvor begyndte at blive nervøs. Jeg beroligede mig selv med, at jeg sikkert bare ikke var nået med i programmet og samtidig gik det for alvor op for mig ... Jeg skal signere bøger lørdag d. 9/11 kl. 12 på årets Bogforum.
Mine ben forvandlede sig til vingummibamser, mens tankerne susede gennem mit hoved: 

• Hvad nu hvis ingen dukker op for at få en signatur på deres eksemplar af Oprører? 
• Hvad nu, hvis jeg bare kommer til at sidde og smile nervøst, med tårer i øjnene (tårerne kunne muligvis skyldes linserne) uden at en eneste dukker op?

Skal lige siges, at jeg har indtil flere venner/bekendte der har lovet at de bestemt vil dukke op for at få en signatur, hvilket bragte det næste spørgsmål: 

• Hvad nu, hvis det kun er venner/bekendte som dukker op? (Så mange har jeg heller ikke)

Og så nåede jeg videre til den næste række spørgsmål: 

• Hvad nu hvis folk jeg ikke kender personligt dukker op? 
• Hvad nu, hvis jeg går igang med mit overgearede vrøvl, til hver af dem? 
• Hvad nu hvis jeg bliver så lykkelig, at jeg går igang med at udele kys og kram og forvandler Tellerups stand til en kysse/kramme-bod? 
• Hvad nu hvis jeg ryster så meget på hånden, at jeg ikke engang kan skrive mit eget navn? 
• Hvad nu hvis min hjerne går helt blank og jeg bare sidder og stirre som en tåbe? 
• Hvad nu hvis jeg falder over min egen stok, bordet, stolen eller kuglepennen (muligvis i mit forsøg på at kramme en person, som har købet bogen)?

Og den sidste mulighed: 

• Hvad nu, hvis nogen går igang med at beskyde mig med rådden frugt?

Okay, ved godt at den sidste er helt hen i vejret, for hvorfor skulle folk dog slæbe rundt på rådden frugt, bare for at smide det efter mig? Men man skal jo altid være forberedt på det værste og håbe på det bedste.

Er der noget at sige til at jeg havde svært ved at samle tankerne om at skrive, selvom Dominic stod et sted i mit hovedet og råbte, for at fange min opmærksomhed.
Det blev en smule bedre, da jeg tvang mig selv til at begrave alle spørgsmålene i en skuffe bagerst i hukommelsesarkivet, men jo nærmere datoen kommer, jo mere flyvske blev alle spørgsmålene. Det er noget af et arbejde at indfange dem gang på gang og proppe dem tilbage i skuffen.
Derfor tager jeg det nu helt roligt ... og holder op med at øve mig på at skrive mit navn på alle mulige lapper papir. 

Anime-mani

I sidste uge valgte jeg jo at udsætte dette indlæg på grund af anmeldelse og pakkepost, men her får i det lige.

Anime-mani
Her på det seneste har jeg været fuldstændig besat af anime. 
Det hele startede med at en forfatterkollega skrev et indlæg om animeserien - Highschool of the dead - og så var jeg hooked  Må dog tilstå, at jeg kun kan give kollegaen ret i, at der var alt for mange svingende babser og numser i den serie. 
Ikke desto mindre indledte jeg en - til tider - småmanisk jagt efter animeserier jeg gad se. Jeg blev virkelig positivt overrasket over hvor mange vidunderlige serier der var at vælge imellem. En anden ting er at jeg ikke altid kan regne slutningen ud. Det plejer ellers at være et problem med de fleste amerikanske og erupæiske serier. Hvis der er en smule kærlighed involveret, så er det sjældent svært at regne ud, hvem der får hinanden i slutningen. Det samme gør sig ikke gældende med anime. 
Jeg har dog visse krav til serierne. 

1. De skal være tegnet på en bestemt måde. Jeg kan godt lide detaljer og er ikke så vild med de alt for groft tegne. Og så kan jeg ikke lide de super nuttede. Til gengæld kan jeg godt lide dem med de pænt tegnede fyre. (Man er vel en pige)
2. Historien skal have et plot, som tiltaler mig. Dette vil sige at historien skal indeholde minimum en smule magi og så må den gerne have nogle mørkere elementer. Blodet må gerne dryppe. Er bare ikke til de alt for lyserøde historier.
3. Humor. Det er vigtigt for mig, at serien indholder en lige fordelt mængde humor og alvor. 

Og her er mine top favoritter - indtil videre.

Trinity Blood:

Da jeg så det første afsnit af denne endte jeg faktisk med kun at se halvdelen, men da jeg vendte tilbage til den igen blev jeg simpelthen bidt af historien. Den indeholder både humor, aktion, det overnaturlige jeg elsker og et minimum af svingende barme og baller. Historien er som sagt både spændende, underholdende og godt tegnet. Derudover er det nogle pænt tegnede mænd. 

Helsing Ultimate OVA

Denne er min næste favorit. Endnu engang fyldt med mørke, humor og overnaturlige væsner. Derudover elsker jeg simpelthen hovedpersonen Alucard (hvis I staver navnet bagfra vil I vide hvad den handler om), totalt gakkede latter. 

Hellsing

Skal lige nævnes at der også er lavet en version, som bare hedder Hellsing. Den så jeg først og den giver en lidt anden historie, men udpensler alligevel nogle detaljer, som man ikke får med i Hellsing Ultimate OVA. Derfor vil jeg anbefale at man ser den først.

Black Butler:

Den næste var denne. Bliver åbenbart tiltrukket af de mørke mystiske overnaturlige mænd. Ak ja. Der er også lavet en sæson 2 af denne, hvor historien bliver afsluttet. 

Jeg ejer ikke rettighederne til nogen af de overstående videoer, som alle er hentet på youtube. 

Anmeldelser og pakkepost

I dag havde jeg egentlig tænkt mig at skrive et indlæg om min anime-mani, men ... så fik jeg min første anmeldelse på Oprører. 
Jeg har ingen børn, men forstille mig, at det må være sådan her forældre har det når deres børn bevæger sig ud i verdenen. En blanding af nervøsitet, stolthed, nysgerrighed og forventning.

Anmeldelse

Den kom fra boggnaskeren og jeg ser stjerner. Ni ud af ti i den samlede bedømmelse. Jeg kunne selvfølgelig godt have brugt ti ud af ti, men kan jo heller ikke forvente mirakler. Det er jo kun min debutroman. Det vigtigste var, at anmelderen elskede Dominic og Tias personligheder. Og så tilgiver jeg at mit navn blev stavet forkert. Absolut ikke første gang det er sket. Derudover føler jeg stadig en dyb taknemmelighed til alle, som overhovedet gider at læse den og lære Dominic at kende.
I kan selv læse resten af anmeldelsen her: http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/17017-daemondraeberen-1-oprorer.html

En anden form for anmeldelse

En anden form for anmeldelser, som næsten betyder mere, er når jeg høre fra en læser, som godt kan lide bogen. Hver gang jeg høre nogen, fortælle, at de kunne lide bogen, min skrivestil og Dominic sidder jeg med en ubeskrivelig lykkefølelse. Så stort tak, til læserne.

Billedebeskeder

I løbet af weekenden har jeg også modtaget et par beskeder fra min far, som vist har været på jagt i forskellige boghandlere efter Oprører. Modtog to billeder fra to forskellige boghandlere, hvor Oprører stod fint på en hylde mellem andre bøger. Overvejede kraftigt at springe ind i bilen og ræse afsted for at se dem selv, men da boghandlerne var på sjælland modstod jeg trangen. Ikke desto mindre er det rart at vide, at min far er stolt af mig. Må se at få givet ham hans eget eksemplar, hvilket bringer mig videre til det næste.

Når posten ringer på døren

Det er ikke ofte at posten rent faktisk kommer ind og ringer på vores dør. Specielt ikke hvis lågerne er lukket og hunden er ude. Ikke desto mindre vovede dagens modige postdame alligevel at udsætte sig selv for en hundehvalp med springenergi og stort behov for at få opmærksomhed. I det øjeblik var jeg igang med at stryge tøj, iført badekåbe og det hele, så spørg lige om jeg fik fut i sutskoene, da det jeg hørte den meget forsømte dørklokkes halvkvalte ding. Jeg har jo netop ventet på en ganske bestemt pakke. Og her var indholdet. ;o)) Bliver nok aldrig træt af at se på den. 

Interview og absolut officielle udgivelsesdato

I dagens anledning tænkte jeg, at jeg lige ville skrive et lille ekstra indlæg. Idag er det den helt 100% officielle udgivelsesdato for Oprører - Dæmondræberen 1. Bogen kan stadig købes hos Tellerup til en intropris på 179,95 kr.

Er stadig ikke helt sikker på om jeg virkelig tror på det endnu. Jeg har en forholdsvis god fantasi. Derfor ville det ikke være urealistisk, hvis jeg pludselig vågnede op fra en dyb narkose i en hospitalsseng og opdagede at det hele var noget min hjerne havde fundet på. Måske vænner jeg mig til at stå med bogen i hænderne ... om et par år eller sådan noget. 

Derudover har jeg også lavet et Interview til hjemmesiden skalvilege.nu om legetøjs minder. Var faktisk ganske underholdende at svare på spørgsmålene og bragte en del gamle minder tilbage. I kan læse det her: http://www.skalvilege.nu/2013/10/legetojsminder-forfatter-louise-haiberg/

Soundtrack til Oprører - Dæmondræberen 1

Som tidligere lovet skriver jeg her et indlæg om soundtrack til Oprører ... eller nok nærmere soundtracks, for der var flere. Både til selve teksten og personerne. Nogle af sangene lyttede jeg til, mens jeg skrev, andre opdagede jeg først bagefter. Og vil lige advare på forhånd - Det hele er rock. Popmusik fungere bare ikke for mig, når jeg skal skrive (bortset fra en hovedperson for mange år siden, som til min irritation reagerede positivt på Britney Spears). Nogle af sangene er mere stille end andre.

Soundtrack til Del 1:

Da jeg gik igang med at skrive Del 1 udviklede jeg pludselig smag for en musiker jeg ellers aldrig havde hørt, men mens jeg skrev Del 1 blev han nærmest sat på repeat.

Long hard road out of Hell af Marilyn Manson

Det var titlen og omkvædet der tiltrak mig og denne sang blev hørt mange mange gange. Fulgt af (S)Aint og en del andre af Marilyn Manson.

Soundtrack til Del 2:

Da jeg gik igang med at skrive på Del 2 fandt jeg ud af at Marilyn Manson ikke rigtig duede. Han inspirerede ikke længere, som han havde gjort ved Del 1. Derfor gik jeg på jagt efter noget ny skrivemusik. Uden at afsløre for meget kan jeg vel godt fortælle hvad mine søgeord var: Fallen Angel. 
Under denne søgning dukkede følgende sang op og i samme øjeblik jeg hørte den vidste jeg bare, at det var Soundtrack til Del 2. Faktisk endte det pågældende band med at blive mit favoritband, da jeg efterfølgende lyttede til andre af deres sange og flere af dem linkede jeg sammen med skrivningen af Dæmondræberen-serien (som I også vil få at høre længere nede).

Fallen Angels af Black Veil Brides 

Jeg lytter stadig til deres albums (som jeg nu har investeret i) og hver gang jeg lytter til Fallen Angels, så tænker jeg på Oprører.

Dominics sang:

Faktisk har han flere, men for jeres skyld fremviser jeg kun tre af dem. Nogle passer til visse sindsstemninger og andre til kapitler. Og de kommer alle fra Black Veil Brides (Hvad kan jeg sige, jeg er en fan) og hver gang jeg høre dem tænker jeg altid på Dominic.

Savior af Black Veil Brides

En af deres mere stille sange. Den tiltalte mig fra begyndelsen og selvom teksten ikke passer helt på Dominic, så kan jeg alligevel ikke lade være med at forbinde den med ham.

Never give in af Black Veil Brides

Denne sang har godt nok også været meget på repeat, specielt når jeg havde svært ved at skrive et kapitel og jeg er kommet til at forbinde den med Dominic og hans kampgejst.

In the End af Black Veil Brides

Denne hørte jeg faktisk først efter jeg var færdig med at skrive Oprører, men tror nok jeg fik hjertebanken, da jeg hørte teksten, for den passede bare så godt. Tror faktisk at den passer til hele serien og derfor også Dominic.

Tias sang:

Hvis man ikke har læst Del 2 endnu vil jeg ikke afsløre andet end, at dette er Tias sang. Hørte den første gang for nogle måneder siden og så vidste jeg bare, at det var hendes sang.

I'm not an angel af Halestorm

Som sagt hørte jeg den først for nogle måneder siden, men nu kan jeg ikke høre den uden at tænke på hende. 

Sidste sang:

Og så kommer der en sidste sang for denne gang. Den sang jeg synes er min og Dominic sang. Han er jo lidt min Legacy.

The Legacy af Black Veil Brides

Denne sang er for hele serien og for mig kan man vel godt sige. Oprører er jo min arv og den minder mig om at jeg skal fortsætte fremad og blive ved med at skrive. Så det gør jeg. ;o)

Skal lige tilføje, at jeg ikke har rettigheder til nogle af disse sange eller videoer og de er alle hentet på Youtube.

For mange tanker & Googlegalskab

Jeg sidder endnu engang og overvejer hvad jeg skal skrive i ugens indlæg. Ikke fordi jeg mangler emner, men simpelthen fordi jeg har for mange.
Hvad skal jeg vælge at skrive om?

• Googlegalskab, 
• min seneste animemani, 
• soundtrack eller nok nærmere soundtracks til Oprører, 
• den svimlende lykke jeg føler, når jeg høre at folk synes om Oprører, 
• glæden ved endnu engang at være i selskab med Dominic, 
• problemet med, når en ny ide banker på, mens man arbejder med en anden, 
• måske glæden jeg føler når det går godt for en af mine skrivebuddies,
•  problemet når virkeligheden griber forstyrrende ind i fantasien. 

Og med denne liste har jeg kun kradset i overfladen. Som I kan se har jeg meget på tankerne. Ikke desto mindre er det endnu ikke lykkedes mig at opfinde en tidsmaskine og jeg kan jo ikke nå det hele på en gang. 
Derfor må jeg jo bare tage dem en af gangen og kan vel lige så godt starte fra en ende af.

Googlegalskab

Ved ikke om der findes en gruppe, som hedder: "Anonyme Googlere", men hvis der gør, så vil jeg gerne række hånden i vejret og præsentere mig: "Hej, mit navn er Louise og jeg lider af Googlegalskab."
Efter at Oprører er udkommet er jeg blevet en anelse besat af at Google den. Jeg er simpelthen så nysgerrig efter at vide hvordan den bliver modtaget. Om læser elsker eller hader den. 
Og det hjælper ikke at fortælle mig selv, at den trods alt er på 480 sider, og at de fleste steder stadig har udgivelsesdatoen: 10 oktober. Hver dag Googler jeg på ny. Absolut en usund vane. Jeg burde jo google tekster om Havfolket (nej, det er ikke havfruer), Ramses 3, devilsnight og alt mulig andet fornuftigt, men niks. Tror jeg skal til at på afvænning. 
Hvorfor er min startside dog også Google?